Bloggen

Effektiv konsulentbranding med video

Tags: IT, Salg

Du er konsulent - enten nystartet eller etableret - og ønsker at øge kendskabet til dig og dine færdigheder, for dermed at sikre kundegrundlaget i din virksomhed nu og i fremtiden. Hvad gør du?

Jo, det der er kendetegnende ved dig som konsulent er, at du er rigtig stærk på et specifikt arbejdsområde. Du har en masse viden om emnet som andre ikke har, og igennem dit arbejde har du gjort dig en lang række unikke erfaringer.

Virksomheder hyrer dig som konsulent netop fordi du ligger inde med denne ekspertviden, som de ikke selv er i besiddelse af i deres egen medarbejderstab. Men du er nødt til at fortælle dem hvilke kompetencer du kan byde ind med, for hvordan skulle de ellers vide det?

Du kan selvfølgelig lave en hjemmeside og herpå skrive hvor god en konsulent du er indenfor dit fag. Men det gør alle dine konkurrenter også. Dit problem her er desuden, at en virksomhedsside aldrig vil blive delt rundt på sociale medier og lign., fordi den stråler af kommercielle interesser.

Du skal derfor pakke din reklame ind i en social og dele-venlig form, og det kan du med fordel gøre ved at give nogle af dine eksperttips ud, så dit netværk får lyst til at dele dette værdifulde indhold.

En blog er det helt store indenfor personlig branding for tiden, hvor konsulenter deler ud til højre og venstre med tips og tricks, for dermed at opnå kendskab til deres virksomhed. Men du har måske hverken evnerne eller motivationen til at skrive side op og side ned hver uge på din blog? Og måske vil den tid du bruger på det slet ikke svare til det resultat, du kan få ud af det?

 

Video er effektiv personlig branding

Nu vil jeg introducere dig til en sympatisk fyr der hedder Mogens Møller. Han specialiserer sig i konverteringsoptimering af hjemmesider. Mogens var ikke kendt af mig før han begyndte at dele tips og tricks omkring konverteringsoptimering. Men efter at have set en lille række af hans videoer, er det nu ham jeg vil henvise alle i mit netværk med spørgsmål om konvertering til. Og hvorfor så det?

Mogens Møller specialist i konverteringsoptimering IVÆKST blog

Mogens uploader i anden halvdel af 2013 en video med et konkret tip til konverteringsoptimering til sin YouTube-profil hver anden dag. Videoerne poster han på alle sine sociale kanaler online, og herfra bliver de flittigt delt videre af hans netværk. Hvorfor mener undertegnede så, at dette er en genistreg uden lige af Mogens Møller?

  1. Videoerne er fedt indhold til Mogens Møllers profil og betyder en enorm synlighed på verdens tredjestørste hjemmeside YouTube, som vil tiltrække opmærksomhed til evig tid.
     
  2. Videoerne i Mogens’ indlæg på sociale medier gør, at disse i langt højere grad end ellers bliver delt af hans netværk. Og denne spredning af hans navn vil betyde en markant stigning i antallet af følgere, som han senere kan dele diverse interessante ting til.
     
  3. Videoerne betyder at Mogens møder seerne på en meget mere personlig måde, end hvis formen havde været et blogindlæg. Og det er med til at styrke kendskabet til ham, og dermed folks villighed til at hjælpe ham med forskellige ting, samt tale godt om hans person og kompetencer.
     
  4. Videoerne bliver delt ud i netværket og set af en lang række folk i erhvervslivet, som med stor sandsynlighed selv kan få brug for assistance til konverteringsoptimering i fremtiden, hvis de da ikke allerede har det.
     
  5. Videoerne har Mogens lavet ekstremt tidseffektivt, og for ham har det været en helt unik måde at skabe værdifuldt indhold på som alternativ til fx blogindlæg.

 

Sådan gør du Mogens kunsten efter

Hvis du efter at have læst dette indlæg tænker, at du gerne vil prøve dig selv af i forhold til branding med video, så kan dette altså gøres ekstremt billigt.

Har du som så mange andre en iPhone, er du allerede rigtig godt på vej. Den filmer i HD-kvalitet og giver – som du også kan se på Mogens’ videoer – et ganske pænt billede. Du bør her investere i to ting:

  1. Et lille stativ til at stille din iPhone på, så du slipper for at holde den i hånden eller kaste dig ud i at bygge noget selv. Søg på Google efter ”iphone tripod” og du vil finde forskellige bud på sådan en fætter til blot 100-200 kr.
     
  2. En klipsmikrofon som fastgøres på kraven af din skjorte/trøje, og sluttes direkte til din iPhone. 4sound.dk sælger den i Danmark til 369 kr.

Nu skal du så i gang med at producere en række videoer om det arbejdsområde du brænder for. Videoerne bør typisk ikke have en varighed over 5 minutter, for at seerne ikke skal hoppe fra. Længden af videoerne afhænger dog også af, hvor ofte du deler nye videoer med dit netværk, da en månedlig video godt kan være længere end en ugentlig video.

Når du filmer kan du med fordel gøre brug af dagslyset i det rum du befinder dig i, så du slipper for at kaste dig ud i en masse besvær med elektrisk lyssætning. Du bør filme i et roligt miljø, både så du undgår at blive forstyrret mentalt under optagelserne, og at du undgår unødvendig støj i lyden.

Hele opskriften på Mogens Møllers videosucces kan du høre i et podcast af The Industrious Geeks, under titlen ”Personlig branding med info videoer” - klik her.

 

 

 

 

 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Det er nu du skal få styr på Google Shopping, hvis du vil nå at være med imens det er rigtig sjovt! Læs mine bedste tips her.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Sådan tester du din webshops udenlandske potentiale for en meget lille økonomisk investering – og dermed lille risiko.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

At netværke. Hvad vil det egentlige sige? 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT

Få svar på dine spørgsmål om valg af webshopbranche her. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT

Sådan kommer du i gang med at splitteste 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Find det rette domænenavn. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Der er meget guld at hente på Facebook. Læs med og hør iværksætterne Tobias Ehlig og Andreas Lindes gode annonceringsråd.
Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Alt for mange nystartede webshops risikerer at brænde inde med massevis af varer, fordi deres strategi fejler fra starten. Det tager tid at bygge en webshop op. Tobias Ehlig blogger her om, hvad der er vigtigt at huske, når man lancerer en ny webshop. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
Salg

Som e-købmand er et af de helt store spørgsmål du bliver stillet overfor, hvilken leveringspris du skal tage for at få bragt dine varer ud til kunderne. Det er et enormt spændende område, hvor den rette prismodel kan være rigtig mange penge værd.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.