Bloggen

Netværk på den fede måde

Network, network, network!

Netværk er vigtigt som iværksætter. Det ved vi alle sammen. Men i mine øjne bliver ”netværk” alt for ofte sådan noget med, at man tager til et eller andet arrangement hvor det primære formål er at få delt så mange visitkort ud som overhovedet muligt.

Lad mig gå til bekendelse med det samme: Sådan har jeg også selv grebet netværk an tidligere. Jeg husker tydeligt de akavede situationer, hvor jeg troppede op til et netværksarrangement uden at kende en eneste, for så at gå hen til en tilfældig og føre den klassiske overfladiske samtale om, hvad man hver især laver.

Når jeg tænker over det i dag, så kan jeg kun huske ganske få af de hundredvis af personer, jeg har mødt på denne måde.

Kvalitet frem for kvantitet

I det jeg skriver dette blogindlæg sidder jeg til et arrangement, vi blot kalder ”Arbejdsweekend” i Skive. Vi er ikke særlig mange – faktisk kun fem mennesker. Og er det så overhovedet værd at tage med til? Ja, i mine øjne er det netop her man har mulighed for at skabe nogle tætte relationer til folk.

Alt for mange tænker kvantitet frem for kvalitet i deres netværksarbejde. I en weekend som denne lever jeg under samme tag som fire andre iværksættere i to døgn, og det bringer os tæt sammen. Det er netværk i mine øjne.

Tidligere på året har jeg været til flere af sådanne arrangementer, hvor vi egentlig bare mødes en lille håndfuld personer og arbejder på hver vores projekt, men så også taler om løst og fast. Det er ofte her de værdifulde guldkorn kommer på banen, og ikke til et eller andet formelt netværksarrangement.

Rejser skaber tætte relationer

Den helt ultimative form for netværk jeg har været med til er, når vi er taget en gruppe iværksættere afsted til udlandet sammen i en uge. Her bliver der virkelig skabt noget værdi. Der sker bare noget når man kommer væk fra sine vante rammer hjemme i Danmark.

Senest var jeg afsted med 20 iværksættere under det koncept der hedder Refuga. Her fik jeg styrket mit netværk helt ekstremt meget. Når man bruger mange hele dage i træk sammen med de samme mennesker, så kan man ikke undgå at få knyttet nogle værdifulde bånd.

Eksempelvis boede jeg på denne tur på værelse med Lasse Kjær fra DuGlemmerDetAldrig. Jeg havde godt set ham på de sociale medier før, men jeg havde ingen idé om, hvordan han var i virkeligheden, hverken som person eller iværksætter.

Efter at have lært ham at kende viser det sig at han både er en super flink fyr og en rigtig dygtig iværksætter, og så bor vi desuden begge to i Aarhus – det skal der nok komme et værdifuldt venskab ud af.

En anden iværksætter som jeg talte meget med på turen var Dannie Hansen fra xsmoke. Han bor til daglig i München, hvorfra han sælger produkter til Danmark og andre europæiske lande. Han er ikke særlig aktiv på sociale medier, og derfor var jeg aldrig stødt på ham før, og da jeg så at han skulle med på turen vidste jeg ærlig talt ikke, hvem han var. Men det viste sig så, at han faktisk var den mest kompetente af alle deltagerne.

Det er muligt, at jeg ville have mødt personer som disse til et traditionelt netværksarrangement, men jeg tror ganske enkelt ikke, at jeg var kommet tæt nok ind på livet af dem til nogensinde at få opbygget en værdifuld relation.

Måske er det bare mig der har det sådan her? Hvis du har nogle eksempler hvorpå du har mødt en person til et almindeligt netværksarrangement og fået noget værdifuldt ud af det, så hører jeg meget gerne om det i kommentarfeltet.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Det er nu du skal få styr på Google Shopping, hvis du vil nå at være med imens det er rigtig sjovt! Læs mine bedste tips her.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Sådan tester du din webshops udenlandske potentiale for en meget lille økonomisk investering – og dermed lille risiko.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT

Få svar på dine spørgsmål om valg af webshopbranche her. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT

Sådan kommer du i gang med at splitteste 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Find det rette domænenavn. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Der er meget guld at hente på Facebook. Læs med og hør iværksætterne Tobias Ehlig og Andreas Lindes gode annonceringsråd.
Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Alt for mange nystartede webshops risikerer at brænde inde med massevis af varer, fordi deres strategi fejler fra starten. Det tager tid at bygge en webshop op. Tobias Ehlig blogger her om, hvad der er vigtigt at huske, når man lancerer en ny webshop. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
Salg

Som e-købmand er et af de helt store spørgsmål du bliver stillet overfor, hvilken leveringspris du skal tage for at få bragt dine varer ud til kunderne. Det er et enormt spændende område, hvor den rette prismodel kan være rigtig mange penge værd.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Du er konsulent - enten nystartet eller etableret - og ønsker at øge kendskabet til dig og dine færdigheder, for dermed at sikre kundegrundlaget i din virksomhed nu og i fremtiden. Hvad gør du?

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.