Bloggen

Undgå at vælge den forkerte webshopbranche

Tags: IT

I forbindelse med lanceringen af en webshop er der en lang række af svære beslutninger, der skal træffes. Leverandører, IT-system, markedsføringskanaler, betalingsgateway osv. Men den første og vigtigste beslutning du skal træffe er ganske enkelt, hvad du skal sælge. Måske ved du det allerede. Men har du overvejet, om du har truffet det rigtige valg?

Markedet skal matche dine ambitioner

Min egen iværksætterdrøm er at starte en webshop, som skal vokse sig til en størrelse, hvor virksomheden har 30-40 ansatte. Det er mit udgangspunkt. Alligevel har jeg de seneste to år startet to webshops, som ikke matchede denne drøm. Potentialet i de markeder jeg havde valgt var ganske enkelt ikke stort nok til, at jeg kunne nå dertil. Det var min første fejl.

Derfor: Gør det klart hvad dine ambitioner er og vælg så et marked, der kan matche disse.

Når du så har gjort det, så skal du vurdere din idé på et andet parameter, nemlig på konkurrencen. Som dygtig e-købmand vil du i teorien kunne få succes på alle markeder uanset, hvor meget konkurrence der er, men det bliver altså en anelse nemmere, hvis du vælger et marked, hvor konkurrencen ikke er enorm fra starten.

Du bør derfor vurdere din webshop-idé ud fra to primære kriterier:

1. Potentialet (Hvor stort er markedet?)
2. Konkurrencen (Hvor stærke er konkurrenterne?)

Du kan fint vælge et marked med relativt stor konkurrence, men så skal potentialet også være stort. Den første fejl jeg lavede var at vælge et marked med et lille potentiale og stor konkurrence – så var det umuligt at nå min drøm, uanset hvor hårdt jeg arbejdede. Herefter fandt jeg så et marked, hvor konkurrencen var lav, men fordi potentialet også var lavt, så blev dette heller ikke mit drømmeprojekt.

Sådan valgte jeg den rigtige branche

Med førnævnte drøm i baghovedet satte jeg mig for at finde mit drømmeprojekt. Tidligere var jeg faldet over markedet for salg af kostumer over internettet og jeg havde konstateret, at potentialet var relativt stort, men at konkurrencen samtidig også var tilsvarende stor. Jeg endte med at købe domænet iKostumer.dk.

Herefter tænkte jeg lidt videre over idéen og jeg kom frem til, at hvis jeg skulle skabe en bedre forretning end konkurrenterne på kostume-markedet, så skulle jeg ikke kun sælge kostumer, men et bredere udvalg af fest-produkter. Men dette kunne jeg jo ikke gøre på mit eksisterende domæne, da jeg der havde begrænset mig til kostumerne.

Derfor valgte jeg at købe domænet Festli.dk. Nu kunne jeg starte med at sælge kostumer ligesom konkurrenterne, men mit navn tillod, at jeg kunne udvide med andre produktgrupper som fx barudstyr, festivalgrej og andet. Dette mener jeg er en klog beslutning i mit situation, da jeg så undgår at ramme hovedet imod en mur, ligesom jeg har gjort med mine seneste to webshop-projekter.

Min vurdering er altså her, at der er overensstemmelse mellem markedet og så den drøm jeg har.

Et andet eksempel der kan gøre dette endnu klarere for dig er webshoppen BilligeGolfbolde.dk, som Casper Blom startede for mange år siden efterhånden. I starten ville han kun sælge billige golfbolde og derfor var navnet jo perfekt. Men senere ville han også gerne sælge andet golfudstyr. Han valgte så at beholde sit navn til trods for, at det principielt ikke gav mening ift. det opdaterede produktudvalg.

Et tredje eksempel på valg af et begrænsende navn er webshoppen reservedele.nu, som i starten ville kalde sig noget a la køkkenreservedele.dk, fordi dette var deres eneste produktgruppe på daværende tidspunkt. Med udgangspunkt i førnævnte eksempler og argumentation overtalte jeg dem til at vælge et bredere domænenavn, selvom dette i starten var ”for bredt” til deres behov på daværende tidspunkt.

Derfor: Når du skal vælge navn til din webshop, så tænk nogle år frem i tiden. For jo, du kan godt skifte domæne på et senere tidspunkt, men det giver nogle tekniske udfordringer, samtidig med at du mister det brand du har bygget op.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Det er nu du skal få styr på Google Shopping, hvis du vil nå at være med imens det er rigtig sjovt! Læs mine bedste tips her.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Sådan tester du din webshops udenlandske potentiale for en meget lille økonomisk investering – og dermed lille risiko.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

At netværke. Hvad vil det egentlige sige? 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT

Sådan kommer du i gang med at splitteste 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Find det rette domænenavn. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Der er meget guld at hente på Facebook. Læs med og hør iværksætterne Tobias Ehlig og Andreas Lindes gode annonceringsråd.
Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Alt for mange nystartede webshops risikerer at brænde inde med massevis af varer, fordi deres strategi fejler fra starten. Det tager tid at bygge en webshop op. Tobias Ehlig blogger her om, hvad der er vigtigt at huske, når man lancerer en ny webshop. 

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
Salg

Som e-købmand er et af de helt store spørgsmål du bliver stillet overfor, hvilken leveringspris du skal tage for at få bragt dine varer ud til kunderne. Det er et enormt spændende område, hvor den rette prismodel kan være rigtig mange penge værd.

Tobias Ehlig

SEO-specialist hos SearchBrain

Tags:
IT, Salg

Du er konsulent - enten nystartet eller etableret - og ønsker at øge kendskabet til dig og dine færdigheder, for dermed at sikre kundegrundlaget i din virksomhed nu og i fremtiden. Hvad gør du?

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.