Bloggen

Tips når du skal have lavet en hjemmeside

Mulighederne er uendelige, spørgsmålene er mange, og der er ikke grænser for, hvor mange, der kan lave en hjemmeside for dig. I dette blogindlæg beskriver vi, hvilke overvejelser der er gode at gøre sig, inden man skal have lavet en hjemmeside. Hos Lendme har vi været igennem præcis denne proces med vores hjemmeside, og har stor erfaring fra tidligere projekter - her skriver vi om gode råd og tips, før du selv kaster dig ud i samme proces.

 

Ny hjemmeside - hvad nu?

Måske har du startet eget firma. Eller måske skal have lavet en ny hjemmeside, fordi den gamle er blevet for gammel og trænger til en fuldstændig makeover. Uanset hvad, skal du til at finde vej i en jungle af tilbud, nye begreber og informationer.

Når man går i markedet for at få udviklet en hjemmeside, er et af de første men også største problemer at finde frem til den rette til at udføre arbejdet. Der findes hundredvis af bureauer, virksomheder og freelancere, der lover guld og grønne skove.

Men der er heldigvis en masse, du kan gøre selv, for at sikre, at du finder det rette match - både i forhold til kvalitet og pris.

 

Spørgsmål du skal stille dig selv

Før du begynder at finde ud af, hvem der skal udvikle din hjemmeside, bør du overveje spørgsmålene nedenfor. Jo mere præcis og konkret du kan være, jo større er chancen for, at du træffer det rigtige valg ift. leverandør og samtidig får en proces, der lever op til dine forventninger.

Hvem er den typiske bruger af hjemmesiden?
Køn, alder, bopæl - segmentering generelt. Vil brugerne besøge hjemmesiden flere gange eller er det enkeltbesøgende?

Hvilket formål har hjemmesiden?
Vær helt præcis omkring hvilket behov hjemmesiden skal opfylde for brugerne. Jo bedre dette er beskrevet, jo bedre mulighed har leverandøren for at lave et godt produkt.

Hvilken funktionalitet skal min hjemmeside indeholde?
Skal brugere kunne logge ind, skal der være en webshop eller skal der være sammenkobling til sociale medier? Er der behov for at integrere til tredjepart-services såsom NemID eller lignende? Svaret her skulle gerne være afledt fra forrige svar.

Har jeg brug for tracking / Google Analytics?
Hvis du læser denne blog er svaret nok ja :) Tracking er essentielt ift. at kunne følge brugeradfærd, konverteringer og tusind andre ting. Så med mindre hjemmesiden tjener et helt lavpraktisk formål, hvor brugerne er få og finder vej til hjemmesiden under alle omstændigheder, bør du få implementeret tracking.

Skal hjemmesiden være bygget op om et CMS system?
Dette er lidt sværere at svare på. Helt grundlæggende er det en god idé at have et CMS system, hvis din hjemmeside skal opdateres ofte, eller hvis der skal lægges nyt indhold på løbende. Der kan være mange andre årsager til, at det er en god idé med et CMS, og du bør have en snak med flere forskellige leverandører for at få afklaret dette. Når det kommer til valg af CMS bør du være påpasselig med at vælge et “hjemmelavet” CMS, som kun det enkelte bureau kender. Det gør dig sårbar, hvis bureauet eksempelvis går konkurs eller stopper med at udvikle på CMS’et

Hvilker sprog skal hjemmesiden kodes i?
Hvis du ikke er udvikler ved du af gode grunde ikke så meget om de enkelte kodesprog. Men ikke desto mindre, er det vigtigt at tage stilling til, hvorvidt det skal kodes i plain HTML, PHP eller noget tredje, da det kan have stor betydning ud i fremtiden, hvis/når der eventuelt skal tilføjes nye features og funktioner.

Opsamler jeg brugerdata, som kræver bagvedliggende databaser?
Hvis ja, skal der tages stilling til databasetype, overførsel af data fra hjemmeside til database mv.

Har jeg brug for et udviklingsmiljø?
Hvis du forventer løbende at lave opdateringer og forbedringer på hjemmesiden, kan det være en stor fordel at have et udviklingsmiljø, hvor du kan teste nye features, før de “lægges live”. Dette er specielt essentielt, hvis din hjemmeside løbende håndterer værdifulde (for dig) transaktioner, fx i en webshop. Det er aldrig rart at miste leads, fordi hjemmesiden indeholder fejl.

Hvordan skal min hjemmeside hostes, og hvilke krav har jeg til “oppetid”?
Igen er dette essentielt at tage stilling til inden hjemmesiden bygges. Specielt da hostingløsninger kan være alt fra “acceptable” til skyhøje i prisniveau. Her tjener bureauer ofte mange ekstra penge, som man ikke nødvendigvis har indregnet i budgettet.

Skal min hjemmeside være optimeret til at blive fundet i Googles søgeresultater?
Hvis ja, skal SEO tænkes ind i hele hjemmesiden fra start. Alliér dig med en leverandør, der har beviseligt gode resultater og erfaringer med dette. Det kan give et kæmpe “oprydningsarbejde”, hvis man først skal SEO-optimere efter hjemmesiden er bygget færdig.

Hvordan finder brugerne hjemmesiden?
Dette er mere et marketing-spørgsmål, men er stadig relevant at have svar på.

Har du brug for en APP ud over hjemmesiden?

 

Den ideelle proces

Med svarene på ovenstående spørgsmål har du et bedre grundlag, når selve processen med at få udviklet hjemmesiden går i gang. Her kan du se de typiske skridt du kan forvente at skulle igennem, når hjemmesiden skal udvikles.

Listen skal naturligvis ses som et overordnet bud på en proces, og bør tilrettes efter projektets størrelse og målsætning med den konkrete hjemmeside, der skal udvikles.

Indledende samtaler med leverandør

UX
Hvordan skal siden bygges op strukturelt / funktionalitetsmæssigt? UX kan være ret vigtig og afgørende for det endelige produkt, og du bør fokusere meget på denne del, hvis din hjemmeside skal hjælpe brugerne igennem en kunderejse eller lignende.

Design
Herunder evt. udvikling af  wireframes baseret på UX.

Kravspecifikation udarbejdes

Endeligt design

Hjemmesiden kodes i henhold til kravspec og design

Test og fejlrettelser
Forvent mindst et par revisioner og tilretninger. Der er altid mere, der skal rettes end man forventer.

 

Bureau, firma eller freelancer?

Dit valg af leverandør afhænger af omfanget af din hjemmeside, dit budget og dine forventninger til, hvor meget du skal “have hjælp til”. Nedenfor er beskrevet fordele og ulemper ved forskellige typer af leverandør.

Digitalt bureau

Hos et digitalt bureau får du mulighed for at få en “entreprenør” på udviklingen af din hjemmeside og alle de tilstødende “services”, der skal til for at drive hjemmesiden. Dvs. et bureau har ofte designere, udviklere og marketingansatte, der kan hjælpe dig fra start til slut med det hele.

Det er vigtigt at vælge et digitalt bureau, hvis kerneydelse passer med de ting, du har identificeret som vigtige ift. din hjemmeside. Hvis designet fx spiller en kritisk rolle, skal du gå efter et bureau, der er stærk på det visuelle.

En ulempe ved at vælge et digitalt bureau er, at det er dyrt og omfangsrigt. Mindre hjemmesider og projekter drukner i projektstyring og langsom fremdrift.

Vælg et bureau, hvis din hjemmeside er kompleks, forretningskritisk, og hvis du har et større budget bag. Og specielt, hvis du har lille teknisk indsigt - at guide dig hele vejen, er et bureaus stærke side. Du “får ikke meget hjemmeside” for 200.00kr. hos et bureau.

Firma

Hvis du udelukkende skal have udviklet en hjemmeside og ikke har behov for hjælp til fx digital markedsføring, branding, hosting osv., kan du med fordel vælge et firma, som har specialiseret sig i netop dette.

Det kan være lidt svært at skelne et bureau fra et hjemmeside-firma, så her skal du lytte godt efter, hvad firmaerne forsøger at sælge dig. Læs grundigt på deres hjemmeside ift. tidligere kunder, og hvad deres spidskompetence er. Og vær rigtig god til at forklare, hvad du ikke har brug for.

Et hjemmeside-firma er et godt valg, hvis du er helt klar over, hvad kravspecifikationen (cirka) skal indeholde, og hvis du forventer at hjemtage driften af hjemmesiden, når den er færdigudviklet.

Freelancer

Freelancere er hurtige og billige. Specielt hvis man gør brug af udenlandske freelancere, der arbejder fra andre lande.

Du skal være knivskarp på, hvad der skal laves. Du kommer til at micro-manage dine freelancere. Til gengæld går det stærkt, og du har 100% kontrol over proces og pris.

Vælg en freelancer, hvis du er stærk teknisk og ved, hvad der skal laves. En tommelfingerregel er nok, at hvis du læser denne blog, bør du ikke vælge en freelancer.

 

Sørg for en knivskarp kontrakt/aftale

For at undgå ubehagelige overraskelser, bør du bruge ekstra tid på at sætte dig ind i den aftale, du indgår med enten bureau, hjemmeside firma eller freelancer. Vær sikker på, at du ikke lige pludselig skal betale ekstra. En anden vigtig ting er også, at du i kontrakten får skrevet ind, at du ejer al kode, design mv., hvis du på et tidspunkt ønsker at flytte hjemmesiden til andre udviklere.

 

Brug dit netværk

Konkrete erfaringer er guld værd. Hvis du har bekendte i dit netværk, som kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning, er det bestemt noget du bør benytte dig af. En ting er, hvad du får fortalt på salgsmøder hos bureauer og firmaer - noget andet er helt konkrete erfaringer fra folk du kender. Brug dit netværk! Men husk også at snak med så mange leverandører og ikke bare gå med den første.

Hvis du har brug for flere input er du altid velkommen til at kontakte Lendme.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Peter Grunnet Wang

CIO

Kundeservice er virksomhedens ansigt udadtil, og god kundeservice er mange penge værd. Hos Lendme har vi konkretiseret, hvad god kundeservice er

Peter Grunnet Wang

CIO

Sidste del af den ultimative guide til YouTube-annoncering kommer til at handle om, hvordan du rammer din kernemålgruppe med dine videoannoncer.

Peter Grunnet Wang

CIO

I anden del af den ultimative guide til YouTube-annoncering får du en introduktion til de to annonceformater, som du har mulighed for at oprette. Udover en forklaring af formater, fortæller jeg også, hvornår du bør overveje det ene format frem det andet. I forlængelse heraf får du også inspiration til, hvilke mål og kpi’er du kan arbejde med til begge formater.

Peter Grunnet Wang

CIO

Danskernes medievaner har flyttet sig meget, når det kommer til at se traditionelt flow tv. Online videotjenester som eksempelvis YouTube, Facebook video, Netflix og HBO får mere og mere opmærksomhed. I denne guide viser vi dig de  mangemuligheder og det potentiale, YouTube dækker over.

Peter Grunnet Wang

CIO

Tags:
IT

Her får du tre konkrete forslag til, hvordan du hurtigt kan forbedre brugeroplevelsen og konverteringen på din hjemmeside. Tiltag vi i Lendme har haft stor glæde af.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.