Bloggen

3 tips til at forbedre brugeroplevelsen

Tags: IT

Din virksomhed har en hjemmeside. Dine brugere er dine kunder. Jo flere kunder du har, jo bedre går det for din forretning.

Hvis du kan nikke ja til ovenstående, er det en rigtig god ide, at blive klogere på brugeradfærden på din hjemmeside. Her får du tre konkrete forslag til, hvordan du hurtigt kan komme i gang. Tiltag vi i Lendme har haft stor glæde af.

 

Hotjar

Med værktøjet Hotjar kan du optage små videosekvenser af, hvordan dine brugere navigerer på din hjemmeside. Hver gang en bruger besøger din hjemmeside, optages der en sekvens, som du efterfølgende kan se.

Hvor scroller brugeren hen?
Hvilke knapper klikkes mest på?
Hvor længe bliver brugeren på bestemte steder på siden?

… er blot nogle af de spørgsmål, du kan få besvaret. Du kan desuden generere heatmaps og andre rigtig hjælpsomme visuelle data, som hjælper dig med at se, hvor brugere søger hen, og hvor der evt. kan være steder, der skal optimeres ift. kommunikation, design eller anden UX.

Opsætning

Opret en konto på Hotjars hjemmeside. Hvis du allerede har sat Google Tag Manager op, er det meget nemt at indsætte Hotjar scriptet på din hjemmeside - du kan læse en guide til det her.

Betaling

Gratis - så længe du ikke har over 200 video-sekvenser. Der findes også en pro-version med udvidede muligheder.

 

Split-test med Google Optimize

Barack Obamas første præsidentkampagne blev verdenskendt i UX kredse for at benytte split-testing af digitale platforme i hidtil uset grad. Billeder af den kommende præsident, farven på knapper og tusind andre småting blev testet efter champion-challenger princippet. Om han blev valgt pga. dette eller om han havde vundet alligevel er svært at sige, men at han havde en fordel ift. hans komkurrent er der ingen tvivl om.

En split-test kan være mange ting, men grundprincippet er, at man tager et element på en hjemmeside, og laver to versioner, A og B. Så lader man halvdelen af ens brugere blive præsenteret for den ene version, og den anden halvdel for den anden. Efter en periode kan man analysere, hvilken af de to versioner, der har performet bedst, hvorefter man så kun holder fast i det bedste element.

Man kan splitteste mange forskellige ting, fra farven på en knap, skriftsrørrelser og andre små styling-tiltag til hele hjemmesider og landingpages.

Med Google Optimize kan du lynhurtigt komme i gang med at ændre små og store detaljer på din hjemmeside og efterfølgende finde ud af, hvad der klarer sig bedst.

Opsætning

Da Optimize er et Google produkt, er integrationen ligetil, hvis du allerede har Google Analytics. Læs mere her.

Betaling

Gratis i den lille version - som ofte er rigeligt med mindre du har specielle behov.

 

Live brugertest

Vi tager et hop tilbage, og ser nærmere på brugeradfærd.

Mens Hotjar er hurtigt, nemt og billigt, kan en live brugertest give endnu mere indsigt. Med en live brugertest med rigtige mennesker får du mulighed for at få konkret feedback, tracke øjnenes bevægelser og mange andre ting. Ønsker du at gå et skridt videre, kan dette være en guldgrube af informationer.

Hvordan

Det lille danske firma Usertribe har gjort det til deres omdrejningspunkt, at hjælpe små og store virksomheder med netop dette.

Priserne varierer alt efter hvad dit behov er - læs eventuelt mere her.

 

Brugeradfærd og konverting

Hos Lendme formidler vi lån. Men historien er lidt mere kompleks end bare det, komminukationen skal sidde lige i skabet, og en god konvertering af vores leads er alfa omega. Derfor bruger vi mange kræfter på at give vores brugere så god og nem en brugeroplevelse som muligt, når de skal låne penge - og disse tre tips har forbedret vores produkt betragteligt og målbart.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Peter Grunnet Wang

CIO

Kundeservice er virksomhedens ansigt udadtil, og god kundeservice er mange penge værd. Hos Lendme har vi konkretiseret, hvad god kundeservice er

Peter Grunnet Wang

CIO

Sidste del af den ultimative guide til YouTube-annoncering kommer til at handle om, hvordan du rammer din kernemålgruppe med dine videoannoncer.

Peter Grunnet Wang

CIO

I anden del af den ultimative guide til YouTube-annoncering får du en introduktion til de to annonceformater, som du har mulighed for at oprette. Udover en forklaring af formater, fortæller jeg også, hvornår du bør overveje det ene format frem det andet. I forlængelse heraf får du også inspiration til, hvilke mål og kpi’er du kan arbejde med til begge formater.

Peter Grunnet Wang

CIO

Danskernes medievaner har flyttet sig meget, når det kommer til at se traditionelt flow tv. Online videotjenester som eksempelvis YouTube, Facebook video, Netflix og HBO får mere og mere opmærksomhed. I denne guide viser vi dig de  mangemuligheder og det potentiale, YouTube dækker over.

Peter Grunnet Wang

CIO

Mulighederne er uendelige, spørgsmålene er mange, og der er ikke grænser for, hvor mange, der kan lave en hjemmeside for dig. I dette blogindlæg beskriver vi, hvilke overvejelser der er gode at gøre sig, inden man skal have lavet en hjemmeside. Hos Lendme har vi været igennem præcis denne proces, og har stor erfaring fra tidligere projekter - her skriver vi om gode råd og tips, før du selv kaster dig ud i samme proces.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.