Bloggen
De glemte millioner - vigtigheden af fundraising for små virksomheder og iværksættere
Alexander Leo-Hansen
Iværksætter, stud.polit og konsulent inden for online marketing
25.12.2018
Små virksomheder og iværksættere imødegår mange udfordringer i de tidlige faser af virksomhedens liv, og en af de absolut største bekymringer, som kun alt for mange iværksættere kender til, er en stram økonomi, hvor alle aktiviteter gennemføres under hensyn til virksomhedens primære bekymring: omkostninger.
Der findes indtil flere måder at løse disse udfordringer, hvortil en af dem er at praktisere fundraising på vegne af virksomheden. Fundraising kan skabe et større økonomisk frirum i en virksomhed, eksempelvis med hjælp fra private investorer, kapitalfonde og erhvervslån, som dog alle har det tilfælles, at virksomheden skal tilbagebetale investoreren eller långiveren, enten i form af ejerandele eller en fastdefineret rente. I den forbindelse overser mange nystartede virksomheder de store muligheder der foreligger i fundraising ved private fonde samt offentlige puljer, hvor virksomheden har muligheden for at modtage legater og tilskud til virksomheden, uden at der forefindes et krav om tilbagebetaling af legatet eller afgivelsen af ejerandele.
Denne type støtte er særligt interessant for mange virksomheder, idet det giver ejeren mulighed for at realisere større projekter, som økonomien under normale omstændigheder ellers ikke ville tillade, uden at vedkommende skal afgive kontrol med virksomheden eller indgå i langsigtede økonomiske forpligtelser.
Hvad kan man fundraise til blandt private fonde og offentlige puljer?
Alle fonde, legater og puljer har forskelligartede støtteområder, nogle støtter iværksætteri og etableringen af virksomhed i en generel kontekst, imens andre støtter eksempelvis eksportfremmende aktiviteter eller udviklingen af nye produkter og services. Der findes derfor ikke et entydigt svar på, hvad det er muligt at ansøge om støtte som iværksætter. Dog har mange af disse fonde, legater og puljer det tilfælles, at de som oftest ikke støtter driftsomkostninger, hvilket vil sige, at løbende omkostninger som eksempelvis marketingomkostninger, husleje og forsikringer for det meste ikke er støtteberettigede ifm. en legatbevilling.
Selvom fondene ved tildeling af et legat ikke har et krav om tilbagebetaling af legatet, så forefindes der ofte krav om dokumentation for afholdelsen af udgifterne relateret til projektet, samt et krav om dokumentation for projektforløbet, så fonden har mulighed for at vurdere, hvorvidt den støttede aktivitet var en succes.
Hvor skal du ansøge om fonds- og puljesstøtte som iværksætter?
Indledningsvis bør du afklare projektets størrelse, tidshorisont samt indhold, hvilket kan determinere hvilke støtteordninger, som er relevante for netop din virksomhed. Der findes i fondssektoren alt fra mindre samt private iværksætterlegater, som yder tilskud på 10.000 kroner til etablering af virksomheden og helt op til EU puljer under eksempelvis Horizon 2020 programmet som uddeler mange millioner kroner til enkeltstående udviklingsprojekter.
Kompleksiteten af ansøgningen og dokumentationskravet stiger tilsvarende i takt med bevillingens størrelse, og en kritisk del af fundraising er derfor samtidigt, at man formår at definere et projekt, som virksomheden har mulighed for at realisere. Dertil er det også meget vigtigt at være realistisk i projektet. Fondene støtter meget sjældent med større millionbeløb til en ide, som fortsat er i de meget tidlige stadier, og ved disse større bevillinger skal ideen ofte være veldokumenteret og afprøvet.
Med udgangspunkt i ovenstående forhold bør virksomheden derfor definere ambitionsniveauet for ansøgningen, hvilket i høj grad er afgørende for hvilke legater, fonde og puljer virksomheden kan og bør ansøge.
Blog ekspert
