Personalegoder er en meget populær måde at glæde og motivere sine medarbejdere på. Der er nogle regelsæt, du skal kende, så du ikke ender med at snyde dine medarbejdere, staten eller dig selv.
 

I brochuren Personalegoder 2016 giver dig overblik over de nyeste regler, krav og muligheder inden for moms og beskatning af personalegoder.:

• PwC: Personalegoder 2016 (PDF)

Personalegoder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet

For personalegoder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, gælder der en bagatelgrænse på 5.500 kr. (2010).

Overskrider personalegodernes markedspris bagatelgrænsen, skal hele beløbet beskattes. Hvis værdien af årets personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen, beløber sig til 5.500 kr., er den skattepligtige værdi af disse goder 5.500 kr.

Følgende goder er eksempler på goder, der kan være omfattet af bagatelgrænsen:

• Vaccination af ansatte, der vanskeligt kan undværes
• Fri avis til brug for arbejdet
• Gratis mad og drikke i forbindelse med overarbejde
• Afholdelse af ferie i forbindelse med en forretningsrejse
• Enkeltstående opkald på en mobiltelefon, der er til erhvervsmæssig brug
• Et delvist arbejdsgiverbetalt kørekort til brug for arbejdets udførelse
• Vareafprøvning af virksomhedens produkter
• Frikort til offentlig transport, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring
• Kreditkortordninger
• Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, og hvor arbejdsgiverens logo eventuelt er påført

Personalegoder omfattet af bagatelgrænsen er B-indkomst, hvis bagatelgrænsen overskrides, og arbejdsgiveren har hverken indeholdelsespligt eller indberetningspligt. Det er lønmodtageren selv, der skal holde øje med grænsen og selvangive den eventuelle skattepligtige værdi.

Hovedaktionærer skal dog være opmærksomme på, at visse af goderne anses for skattepligtige, når disse ydes til hovedaktionæren alene og ikke i øvrigt til andre medarbejdere.

Kantineordning

Hvis virksomheden har en ordning med en personalekantine, som virksomheden betaler et tilskud til, har SKAT fastsat hvilken pris, den enkelte medarbejder mindst skal betale for maden for at være sikker på at undgå at blive beskattet. 

Hvis der er tale om almindelig gængs kantinemad, skal medarbejderen betale mindst 15 kr. Hvis medarbejderen ud over maden også får drikkevarer, skal medarbejderen betale mindst 20 kr.

Er din virksomhed klar til besøg fra SKAT?

De regionale told- og skattemyndigheder skal kontrollere, at AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat bliver rigtigt angivet og betalt, og at virksomheden opfylder sin pligt til at indberette løn mv. Denne kontrol kaldes arbejdsgiverkontrol.

Kontrollen kan ske ved, at virksomheden bliver bedt om at indsende årsregnskaber og bilag til gennemgang hos den regionale told- og skattemyndighed, men foregår for det meste ved et besøg i virksomheden.

Kontrolbesøg skal normalt varsles skriftligt senest 14 dage før besøget. Varslet skal ud over dato, klokkeslæt og sted indeholde oplysning om ret til at lade sig repræsentere/bistå af andre samt hovedformålet med og grundlaget for besøget. Det skal tillige fremgå, at der inden for en nærmere fastsat frist (normalt 7 dage) kan gøres indsigelse mod besøget. Ved uvarslet besøg skal der ved kontrollens begyndelse gives en skriftlig meddelelse med de samme oplysninger, som skal fremgå af et normalt varsel. 

Ved besøget gennemgås årsregnskaberne for de sidste 3-5 år, og der sker en mere detaljeret revision af regnskabet for en kortere eller længere del af perioden.

Den regionale told- og skattemyndighed kan også ønske at kontrollere enkelte lønmodtageres eller lønmodtagergruppers særlige forhold, eller om virksomheden opfylder særlige pålæg om lønindeholdelse mv. Ved denne form for kontrol gennemgår den regionale told- og skattemyndighed normalt kun regnskabsgrundlaget for det konkrete forhold.

SKAT kan anmode personer, der ved et kontrolbesøg skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, om at oplyse navn, adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode samt løn- og ansættelsesvilkår. De pågældende har pligt til at give de nævnte oplysninger.

De regionale told- og skattemyndigheder har ret til at efterse virksomhedens forretningsbøger og andet regnskabsmateriale samt korrespondance mv., herunder skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. Virksomheden skal være behjælpelig hermed.

De regionale told- og skattemyndigheder har også ret til at kontakte lønmodtageren for at afstemme regnskabsoplysningerne.

SKATs personale skal ved besøg i virksomheden kunne legitimere sig. SKATs personale har tavshedspligt om forhold, som de bliver bekendt med under deres arbejde. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsesforholdets ophør.

Arbejdsgiverkontrollen udfører egentlig kontrol, men yder også vejledning til arbejdsgivere mv.

Indberetning af personalegoder - hvilke regler gælder?

Lempelse af regler for indberetning af personalegoder

Som det har fremgået af dagspressen over den seneste tid, har Skatteministeren bebudet, at han vil lempe reglerne for indberetning af personalegoder mm.

Pr. 1. januar 2010 fik arbejdsgiver - som led i skattereformen "Forårspakke 2.0" - pligt til at indberette værdien af alle skattepligtige personalegoder. Tidligere var hovedreglen, at selvom personalegoder var skattepligtige, så var det uden indberetningspligt for arbejdsgiver, og det var op til medarbejderen selv at selvangive en evt. skattepligtig værdi. Det er dog vigtigt at bemærke, at der - i forbindelse med skat-tereformen - ikke er sket ændring af reglerne for, hvornår et personalegode er skattepligtigt eller skat-tefrit.

Vi har fået bekræftet fra Skatteministeriet, at der kommer et lovforslag, og at skatteministeren vil ændre reglerne, så det igen bliver medarbejderen, der selv skal selvangive værdien af skattepligtige goder. Endvidere forlyder det, at der indføres en bagatelgrænse for, hvad en medarbejder kan modtage af personalegoder - uden at det skal selvangives. Det er meldt ud, at lovforslaget fremlægges hurtigst muligt og forventes vedtaget inden sommerferien (2011), og at det skal have virkning fra og med 1. januar 2011.

Vi ved dog på nuværende tidspunkt ikke, hvad lovændringen konkret går ud på, hvornår den får virk-ning fra - eller om den i det hele taget bliver vedtaget (i politik kan der nå at ske mange ting inden sommerferien)?

Derfor er det også vigtigt at holde sig for øje, at de omfattende regler om indberetning, som trådte i kraft pr. 1. januar 2010, fortsat er gældende. Og det betyder, at virksomhederne fortsat har pligt til lø-bende (på månedsbasis) at indberette værdien af skattepligtige personalegoder pr. medarbejder til eIndkomstregistret.

Vi kan således ikke ud fra de foreliggende oplysninger anbefale, at der ikke fortsat sker løbende indbe-retning af værdien af skattepligtige personalegoder. Værdien af skattepligtige gaver, præmier og be-lønning skal således fortsat indberettes - indtil der foreligger en vedtaget lovændring. En eventuel lov-ændring får formentlig alene virkning fra og med 1. januar 2011 og derfor vil der ikke være undtagelser for indberetning for indkomståret 2010.

Men der er dog en række gråzone-situationer, hvor det kan være svært at fastslå, om der overhovedet er skattepligt? Vi vil derfor opfordre virksomhederne til nøje at vurdere de konkrete situationer, da det bestemt ikke vil være hensigtsmæssigt som arbejdsgiver at indberette et beløb, der reelt viser sig ikke at være skattepligtigt for medarbejderen. Dette kunne f.eks. være arbejdsgivers tilskud til en personaleforening, hvis medarbejderen slet ikke har deltaget i skattepligtige aktiviteter (sport, kunst, kultur eller lign.).