Hvad kan vi hjælpe med?

Guide: Den nemme vej til toppen af søgemaskinerne

Søgemaskineoptimering er en metode, hvor du kan fremme din hjemmesides placering i diverse søgemaskiner. Resultatet er ikke kun flere besøgende, men også de rigtige besøgende.

Det er lettest at søgemaskineoptimere fra starten, inden du opretter din hjemmeside. Hvis du allerede har en hjemmeside kan det også sagtens lade sig gøre, men det vil tage lidt tid inden det gamle indhold fjernes helt fra søgemaskinernes databaser.

Inden du går i gang med at søgemaskineoptimere din hjemmeside, vil det være en god idé at skrive de søgeord ned, som vil være oplagte for din virksomhed, gerne flere varianter af samme ord. På den måde vil kunderne lettere kunne finde din hjemmeside, uanset hvilket ord de bruger.

Der er både gratis muligheder for at søgemaskineoptimere, og betalingsmuligheder via f.eks. Google Ads.

Tjekliste til gratis søgemaskineoptimering:

  • Match de ord, der optræder på din hjemmeside med de behov du vil dække hos kunderne.
  • Skaf links til din hjemmeside fra tilsvarende sider evt. gennem bannerudveksling med en anden virksomhed. Søg efter bannerudveksling på en søgemaskine, og se mulighederne.
  • Sørg for at opdatere siden så meget som muligt. Nyt indhold medfører at Googles søgemaskinerobot kommer oftere forbi.
  • Sørg for en passende søgeordstæthed (key density) på ca. 5-8 %. Det vil sige, at det søgeord du vil optimere, skal optræde 5-8 gange ud af en tekst på 100 ord.
  • Søgemaskiner overvåger brugernes adfærd, og det er derfor vigtigt at din side loader hurtigt og stabilt, samt at de besøgende opholder sig længe eller klikker videre på samme websted.

Google tilbyder nogle forskellige værktøjer, som bl.a. kan hjælpe dig med at klarlægge aktiviteten på din hjemmeside, samt overvåge dine konkurrenter. Derudover kan du mod betaling, få et sponsoreret link på søgemaskinen og dermed få mulighed for at blive højere placeret end dine konkurrenter. 


Google-produkter du kan bruge til betalt søgemaskineoptimering:

  • Google Ads - sponsorerede links på Google
    Google Ads er en effektiv måde at gøre kunderne opmærksomme på din virksomhed. Fordelen er at du når ud til de kunder, som du rent faktisk søger, og du betaler pr. klik på din annonce. Hvis dine konkurrenter er villige til at betale mere pr. klik, vil du naturligvis komme længere ned i søgeresultatet.
  • Google Alerts - overvåg hvad der skrives om dig og din virksomhed
    Ved hjælp af Google Alerts kan du både overvåge hvad der skrives om dig og din egen virksomhed, samt om dine konkurrenter. Det foregår sådan at du indtaster virksomhedsnavn, produkt eller andre søgeord, som du ønsker at overvåge, og derefter skriver din e-mail. Du vil nu modtage en e-mail med et link, hver gang der optræder noget på nettet med de søgeord, du ønsker at overvåge. Du kan selv vælge, hvor ofte du vil modtage e-mails.
  • Google Analytics - gratis webanalyseløsning
    Google Analytics giver dig omfattende indsigt i din webstedstrafik, og forbedrer din mulighed for at skrive bedre målrettede annoncer, styrke dine marketingtiltag og opbygge websteder, der konverterer bedre. Analytics kan hjælpe dig med at analysere, hvor stor en del af de besøgende, der kommer fra søgemaskiner, samt hvilke søgeord den pågældende har søgt på. Det er nyttig viden, som kan bruges til at optimere sitet.
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.