IVÆKST NYT, Uge 49
Årets IVÆKSTpriser blev i aftes uddelt ved et stort awardshow hos Deloitte i København. Omkring 300 mennesker var samlet for en aften at fejre danske iværksættere. Det var en aften, der bød på uddeling af syv priser, men der var også masser af plads til talere, der kunne inspirere og provokere.
"Trods hårde tider er det bekræftende, at være i et selskab med energi og vilje til at bryde det etablerede og skabe egne successer. Næsten alle 36 kandidater var til stede og var med til at give en positiv tro på fremtiden" udtaler Peter Kofler, sekretariatschef på IVÆKST. Det var ikke kun nye iværksættere, der kom på scenen for at modtage hæder.
Traditionen tro uddelte IVÆKSTprisens jury også en pris. Prisen gik i år til Asger Aamund, der i fire årtier har vist vejen ikke bare for biotekbranchen, men for dansk iværksætteri i almindelighed. Få mennesker har samme gennemslagskraft, troværdighed og har været med til at præge iværksætternes sag og rammebetingelser. En rørt Asger Aamund var også begejstret over forsamlingen, og kunne ikke dy sig for at stille konkrete løsningsforslag til, hvordan man kan gøre livet mindre surt for iværksætterne i "et land, der behandler sine iværksættere så dårligt".
Tommy Ahlers fra ZYB og Podio, der også leverede en pep-talk, opfordrede sine kollegaer til at sætte ambitionerne højere og turde bryde med reglerne. En underholdende og tankevækkende opsang med afsæt i vores barndomserindringer fra vores skoleårs rundboldsbane. Endelig gjorde Lakridskongen Johan Bülow talen til virkelighed i sin historie om kapløbet mod tiden i jagten på lakridsopskriften, mens kassekreditten blev mere og mere rød. Den historie endte som bekendt lykkeligt, og det samme gjorde det for de seks ambitiøse vindere, der tog priser med hjem.
Her kan du møde de stolte vindere:
|
Årets VæksteventyrerSØREN HALSKOV NISSEN, NIKOLAJ KØSTER, MICHAEL VIVET, PETER THEILL, CLICK A TAXI For bare ét år siden startede to mand Click A Taxi. I dag er de vokset til 21 medarbejdere og har allerede overhalet de største internationale konkurrenter med deres gratis taxi app. Click A Taxi kan i slutningen af året bruges i 5.000 byer rundt i verden. Set med danske øjne er det bemærkelsesværdigt, at alt funding kommer fra danske business angels, hvilket kan tilskrives forretningsmodellen og strategiens globale potentiale. |
|
|
Årets VovehalsBRIAN KÖSTER OG MARTIN ALETH, EARLYBIRD.DK
|
|
|
Årets KriseknuserHENRIK AKSELBO, BLOGGERS DELIGHT
|
|
|
Årets Kvindelige IværksætterCAMILLA LEY VALENTIN, QUEUE-IT Camilla Ley Valentin er medstifter af software-virksomheden Queue-it. I år vandt hun sammen med Queue-it Dansk Erhvervs innovationspris, Videnstafetten, for deres radikalt anderledes og succesfulde idé. Men Camilla har også rettet sin opmærksomhed mod, at få flere kvinder og unge til at tage springet til at blive IT-iværksættere. Derfor bidrager hun med hele sit hjerte i netværksgrupper og på iværksætterkurser og som mentor for yngre iværksætterkvinder. |
|
Årets Unge HåbCASPER BLOM, BILLIGEGOLFBOLDE.DK APS Casper Blom har i en alder af 20 år allerede mange succesfulde iværksætterbolde i luften: iCovers.dk,Starfashion.dk, Starfashion.se, Pixienova.com, MYSecurityCenter.com, Trademen.dk, Dealfighter.dk og Billigegolfbolde.dk. Med webshoppen Billigegolfbolde.dk nåede han som 18 årig, i 2010, sit mål om en millionomsætning. Siden har han startet og investeret i fem webshops. Trods den store erfaring fra online-branchen, har Casper vovet at udvide sine aktiviteter med to fysiske butikker. I Caspers projekter er der over 10 mennesker fuldtidsbeskæftiget. Omsætningen er nu snart en million om måneden. Casper fortsætter med at hæve barren for sine projekter og er et eksempel på, at viljestyrke betaler sig, selvom man er uden for sin komfortzone. |
||
Årets IdealistJOHANNE HELGER LUND, ECOUTURE BY LUND Ecouture by Lund er dansk design med holdning. Designer Johanne Helger Lund har været kostumier på teater, film og tv. Med Ecouture har hun hentet inspiration i teatret og skabt et forførende feminint designunivers. Vores tøj er let på tå med sus i skørterne, men miljø og socialt ansvar tager vi ikke let på.Tøjet produceres med omtanke for både miljø og arbejdsforhold. Ecouture by Lund benytter naturlige tekstilfibre som økologisk bomuld, hør, hamp, silke og uld, hvilke er fibre, som kan dyrkes miljøvenligt og efter reglerne for økologisk jordbrug. |
Skriv en lykønskning til vinderne på IVÆKSTprisens sider:
IVÆKSTprisen på google+ og IVÆKSTprisen på facebook
'
Tak til jer, der har indstillet, tak til jer der har stemt, tak til alle vores gæster i aften og tak til jer der hjælper med at gøre Danmark til et stærkere iværksætterland.
På torsdag den 6. december kl. 10 starter undervisningsserien Succes Online Hangout on Air, hvor du kan se med når vi sender første livestreamede afsnit Vækst med Internettet. Du kan møde Direktør for Google i Danmark, Peter Friis, Sekretariatschef på IVÆKST, Peter Kofler og en af de nykårede vindere af IVÆKSTprisen 2012. De vil tale om, hvordan internettet kan hjælpe mindre danske virksomheder med at skabe vækst og fremgang og give nogle konkrete tips til, hvordan man kommer i gang.
Se det live på dinvirksomhedonline.dk eller Google Danmarks Google+ side.