Bloggen

Optimal markedsføring anno 2016: Lov mindre, overrask mere

I reklamer og marketing bliver der ofte lovet en masse ”guld og grønne skove”, så virksomhederne kan optimere salget og få flest mulige kunder i butikken. Jeg har igennem mine 15 år som iværksætter lært at gøre det modsatte: love mindre og overraske mere. Få her i blogindlægget en simpel guide til, hvordan du gør det i praksis, og hvad effekten er.

Problemet med markedsføring er ofte, at man som virksomhed lover for meget
De fleste af os iværksættere er fødte optimister og tror, at alt kan udvikles eller ske på den halve tid. Jeg har personligt lovet for meget – ikke i ond tro, men fordi jeg var for optimistisk. Især inden for software og it kan udviklere sige, at det tager én uge at udvikle, men inden det er færdigtestet og klar til alle kunder, er der gået tre uger. Jeg har prøvet det på egen krop, da vi i Billy.dk i hele 2014 lovede, at diverse funktioner skulle være klar. Virkeligheden var bare en anden, for vi blev først færdige med det, som vi havde lovet, i 2015. Det gav en masse sure kunder og negative Trustpilot-bedømmelser. Vi skiftede dog strategi og er tilbage på sporet, hvor vi nu forsøger kun at love det, som vi er fuldstændig sikre på, at vi kan holde - selvom det er svært, når man som jeg er meget optimistisk anlagt.

Løsningen er simpel: Lov kun dét, du med 200 % sikkerhed kan holde
Og det er netop løsningen på problemet, at du skal love mindre, end du ved, du kan holde. På den måde vil du levere over, hvad kunderne forventer, og dermed skabe et stærkt og troværdigt bånd. For at gøre det konkret kan du levere mere med, end kunden har bestilt, eller levere dine pakker dagen før lovet eller give et gavekort med. Tænk over, hvad du selv kan gøre i din konkrete situation, sådan så du overrasker mere og lover mindre.

Gevinsten er tilfredse kunder, der spreder det gode budskab
Vi iværksættere kan aldrig få for mange tilfredse kunder. Bruger du mit råd, har du en ekstra tangent at spille på – og det behøver ikke at koste dig ekstra, du skal bare blive bedre til at sikre dig, at det, du lover, holder du, og gerne lidt til. Tag bare eksemplet fra Bistro Royal på Kgs. Nytorv. De skriver intet sted på deres menukort, at man kan toppe op med mere kød eller supplere med ekstra pomfritter, hvis man spiser op.

Konklusion: Det betaler sig at levere mere, end du har lovet
Følger du mit råd om at love mindre, så du kan overraske mere, får du ikke alene mere tilfredse kunder, de bliver også mere loyale, og du får et stærkere brand.

 

Foredrag, webinar og personlig rådgivning:
Jeg skal samle 100.000 kr. ind, som skal gå til kræftramte børn og deres familier. I den forbindelse afholder jeg foredrag til lave priser, hvor alle pengene går til formålet. Der er også mulighed for at booke mig til personlig rådgivning/sparring til halv pris. Bliv en bedre iværksætter, få mere succes og støt den gode sag. Læs mere og tilmeld dig her: www.tokekruse.dk/stotte.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Toke Kruse

Serieiværksætter, forfatter og debattør

På onsdag d. 25. november slår Google, IVÆKST, Ase, Erhvervsstyrelsen og de øvrige partnere i Succes Online dørene op for et af de største iværksætterarrangementer i Danmark for i alt 1.500 mennesker. Det bliver intenst og lærerigt, og jeg er inviteret med som keynote speaker – men hvad går du glip af, hvis du ikke dukker op?

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.