Bloggen

Tips til bogføring og regnskab

Tags: Økonomi

Som opstartsvirksomhed og mindre iværksættervirksomhed er der mange ting, man skal være opmærksom på: regnskab og økonomistyring er nogle af de vigtigste.

Regnskabet siger nemlig en hel del om, hvordan det går med virksomheden og forretningen – og med de rigtige udregninger på bundlinjen er det nemmere at tage de rigtige beslutninger for virksomhedens udvikling og få øje på forhindringer i tide.

Vi har her samlet fire gode råd fra regnskabschefen, som kan hjælpe dig godt i gang.

1. Vær opmærksom på regler og krav
I Danmark stiller regnskabs- og selskabslovgivningen mange regler og krav til virksomheder og selvstændige. Selvom der er mange steder, som beskriver, hvilke krav og regler der skal overholdes, så kan det tage mange kræfter selv at holde styr på de forskellige deadlines, krav og regler - der hele tiden ændres - med mindre man har erfaring på området.

Det er ikke helt let at vide alt om alt, hvorfor mange iværksættere og små virksomheder vælger at lade nogle andre om dette område – et område de oftest ikke selv er særlig stærke i.

2. Én virksomhed – én type regnskab
Ligesom den daglige drift af en virksomhed afhænger meget af, hvilken virksomhed det drejer sig om – produktionsvirksomhed, udviklingsvirksomhed, konsulentvirksomhed etc. - afhænger regnskab og økonomistyringen også meget af virksomhedstype (f.eks. aktie- eller anpartsselskab) og sågar industrien, som virksomheden befinder sig i.

Erfaring inden for både virksomhedstyper og industri er derfor enormt vigtigt, når et regnskab skal udarbejdes. Når iværksættere og små virksomheder selv vælger at styre deres regnskab og bogføring, er det derfor vigtigt, at der tages stilling til typiske problemstillinger, som disse virksomheder står over for samt iværksættermiljøet, de befinder sig i (fx inden for fundraising og R&D projekter).

Ligeledes skal regnskabet og bogføringen også tilpasses, når virksomheden eller iværksætteren oplever vækst (fx ved behov for nye medarbejdere). Det kan være, at virksomheden nu har brug for en mere personlig rådgiver i de økonomiske og regnskabsmæssige spørgsmål.

Det kan derfor være en god idé at finde en professionel, der har erfaring med netop at styre regnskab og bogføring for denne type virksomheder. På den måde sikrer man ikke blot, at bogføring og regnskabet opfylder den gældende lovgivning, men også at det ikke bliver en unødvendig og ressourcekrævende opgave. 

3. Den daglige bogføring
Allerede fra dag ét er det vigtigt, at den daglige bogføring bliver prioriteret højt, så der fra starten er styr på fx den løbende systematisering af regnskabsbilag.

Den rigtige systematisering kan nemlig i sidste ende lette udarbejdelse af årsregnskabet og indberetning af moms. Vigtige begreber at gøre sig fortrolige med inden man giver sig i kast med selv at bogføre er fx kontoplan, kassekladde og debitor/kreditor-forhold.

Derudover skal man huske på, at bogføringen skal overholde en række krav, som man ikke nødvendigvis kan opfylde ved at bruge et simpelt Excel ark. Dette er også en af grundene til, at mange små virksomheder eller iværksættere vælger at lægge opgaven uden for virksomheden, så de slipper for at investere i de rigtige værktøjer og IT-systemer.

4. Undgå de væsentligste fejl
Opstartsvirksomheder begår oftest de samme fejl inden for bogføring og regnskabsstyring, f.eks. ved at ikke-dokumenterede omkostninger optræder i regnskabet, ved handel med andre EU-lande og lande udenfor EU, ved indberetning af moms og skat samt når man skal holde sig opdateret med gældende lovgivning.

Hvis din virksomhed vælger selv at varetage regnskab og bogføring, er det en god idé at holde særligt øje med netop disse fejl. Især moms og skat er nogle af de områder, der kan give flere midler mellem hænderne, når det bliver registreret rigtigt.

Det er vigtigt at huske på, at regnskabsstyring ikke har en rettenøgle – det er individuelt og kræver tid både at sætte sig ind i og håndtere i dagligdagen. Og selvom man har kendskab og er opmærksom på de mest gængse fejl, er det ikke nødvendigvis vejen til succes med regnskab og bogføring.

Det er netop nogle af grundene til, at iværksættere vælger at outsource regnskabsstyringen til folk med kompetencer inden for dette område. Så kan de nemlig koncentrere sig om det de er bedst til – udvikle idéer og skabe en god forretning.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Udvikling fordrer forandring og vice versa. Læs her et best practice eksempel på, hvordan en forandringsproces kan gennemføres ... Og lykkes! 

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Hvorfor er det så vigtigt at have en hjemmeside? Få her de fem vigtigste fordele ved at have en hjemmeside til din virksomhed af Ronnie Ranch Hedegaard. 

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

I det konkurrenceprægede danske og internationale marked, hvor små og mellemstore danske virksomheder (SMV’ere) opererer, henleder man i endnu højere grad opmærksomheden på innovation som vejen frem til en bæredygtig udviking. 

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Står du og mangler ekstern kapital til din virksomhed? Læs her om seks danske fonde, der yder tilskud til iværksættere og SMV'ere.

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Tags:
Salg, Tryghed

Som iværksætter kan det være fatalt ikke at netværke - det kan netop være én i dit netværk, der gør forskellen i fht. om din virksomhed får succes eller fiasko.

Ronnie Ranch H…

Kommunikationsrådgiver hos Insero Business Services

Iværksætter i startfasen – sådan kan du forvandle en god idé til en god forretning.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.