Bloggen

Moment of truth – Indhold 1. del

Vi står op i bussen, selvom der er en fri plads ved siden af en fremmed.

Vi snakker generelt ikke meget til fremmede.

Hvornår har du sidst snakket med ekspedienten bag kassen?

Der er alt for meget støj omkring os.

Det er lettest at gå rundt i en programmeret zoombie tilstand.

Fra A til B. Og videre fra B til C.

 

 

 

 

Men hvad sker der, når vi får øjenkontakt med en baby?

Hvad sker der, når vi ser en sød lille hund?

Vi kan ikke lade være med at smile.

I et split sekund bliver vi helt menneskelige igen.

I et split sekund oplever vi moment of truth.

Indtil babyen forsvinder igen. Indtil den lille søde hun forsvinder igen. Indtil moment of truth forsvinder igen. Og vi skifter tilbage til den programmeret zoombie tilstand.

 

Fantasiløs indholdsbetændelse

Vi tror, det er kundernes job at bemærke os. Så vi taler ikke til kunderne, vi taler til os selv.

Vi er de bedste i verden. Vi er de bedste på markedet. Vi har altid ment vi var de bedste. Vi er helt klart de bedste.

Når ja, tilbage til dit spørgsmål. Du ledte forvirret efter hovedtelefoner?

Vi har de bedste hovedtelefoner i verden. Vi har de bedste hovedtelefoner på markedet.  Vi har altid ment at vi har de bedste hovedtelefoner. Vi har helt klart de bedste hovedtelefoner.

Køb hovedtelefoner her. Køb hovedtelefoner nu. Betal for hovedtelefoner nu!

De fleste kunder ignorerer dit indhold, fordi dit indhold ignorerer dem.

Alle kan skrive de er de bedste.

Alle kan skrive de har de bedste hovedtelefoner.

Alle kan lave en call to action knap.

Alle ved at fremgangsmåden virker på et lille købevilligt segment.

Alle konkurrerer om det samme lille købevillige segment.

Du får ikke succes af at konkurrere med alle. Du får succes, når du konkurrerer med få. De få, som tænker smartere end alle andre.

 

Gå ind i en Sports Master i København

Kig forvirret på et par sko.

Indenfor kort tid ankommer en ekspedient.

Ekspedienten imødekommer din forvirring med information, vejledning og markedsføring.

Nu er der kun dig. Skoene. Og en ekspedient der vil føre dig til kassen.

Vælger du at købe skoene eller lade være?

Rigtig mange vælger at købe skoene.

Så mange, at Sports Master er fyldt med hjælpsomme ekspedienter.

Tænk hvis Sports Master kun fokuserede på det lille købevillige segment?

Tænk hvis Sports Master ikke fjernede kundernes forvirring?

- Hvis Sportsmaster kan tænke smartere, så kan du også tænke smartere.

 

Fang dine kunder i moment of truth

Dit indhold er dine ekspedienter på internettet.

Indhold kan bruges som vejledning, rådgivning og markedsføring (læs: Content Marketing i praksis).

Det hjælper ikke at kaste et net af tilfældigt indhold ud. Producer dit indhold målrettet. Du er nødt til at tænke som en sniper. Sørg for at din målgruppe sidder lige i kornet.

Væk dine kunder fra deres zoombie tilstand.

Du ved hvad dine kunder griner af. Du ved hvad der pisser dine kunder af. Du ved hvilke spørgsmål dine kunder har til dine produkter. Du ved hvorfor dine kunder køber dine produkter. Du ved hvad kunderne siger om dine produkter. Du ved hvad der forvirrer dine kunder.

Hvis du ikke ved det, så find ud af det.

Kom i gang med Google Analytics.
Kom i gang med Google AdWords Planner.
Kom i gang med kundeinterviews.
Kom i gang med at finde ideer til indhold.
Kom i gang med at lave dine egne hjælpsomme ekspedienter.

Ved du ikke hvordan du skal komme i gang?

Læs indlægget: Fang disorienterede kunder i bermuda-trekanten

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Nima Vali

Produkt og markedsføring

Hvis du vil skrive indhold der sælger, så er du nødt til at forstå beslutningsprocesserne i din kundes hjerne. Vægtningen mellem følelser, logik og instinkt skal tilpasses de beslutningsprocesser der er omdrejningspunktet for dit produkt. I dette blogindlæg giver jeg dig et realitycheck og 4 essentielle principper.

Nima Vali

Produkt og markedsføring

Tags:
IT, Salg

Det er i kontakten mellem dig og dine kunder, at din virksomheds kreative evner kommer i spil. Kontakten kan både ende med at din virksomhed modtager værdifuld online trafik eller en viral kundelussing af en geografisk dimension.

 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.