Bloggen

Hvordan data kan bruges til markedsføring

Tags: IT, Salg

Dette blogindlæg kan forhåbentligt kan inspirere dig i din markedsføring af din virksomhed. Indlægget er et trick, der i al sin enkelthed går ud på at få markedsføring ud af ganske få midler. Populært kaldes dette bootstrapping, og det handler om, at du forsøger at vækste virksomheden uden indskud eller investering. En af de mest effektive måder at bootstrape markedsføring på er ved at lave PR. Og det er netop PR dette indlæg handler om.

Indlægget handler om, at du skal bruge det data, som du har tilgængeligt i din virksomhed, til at markedsføre dig med. Du kan få utrolig billig markedsføring af din virksomhed ved at sørge for at andre let kan bruge, trække og hive i dit data og din viden – Hvad end det er markedsdata, information omkring brugen af produkter eller data om kunder og udviklingen heraf.


PR giver bedre placeringer i Google samt trafik og omtale

PR er relevant i forhold til din markedsføring af to grunde.

Søgemaskiner: Arbejder du målrettet med PR giver det dig indgående links, hvilket er med til at bygge din hjemmesides autoritet og trust og dermed give dig bedre placeringer i Google. Man kan igennem PR få indgående links fra store og troværdige hjemmesider, som det eller er mere eller mindre umuligt ellers at få fra. Med PR bygger man således autoritet i søgemaskinerne samtidig med at man får omtale i sociale medier og får mulighed for at opbygge troværdighed overfor de besøgende. Selvom der ikke kommer link med i artiklen, der udgives i bladet så skal man sørge for at få sin hjemmeside nævnt alligevel, da Google godt kan læse mentions og benævnelser af brand.

Eksponering: For det andet giver PR og omtale dig eksponering overfor potentielle fremtidige kunder. Du får din virksomhed eksponeret for en række mennesker og personer, som du ellers ikke ville have været eksponeret overfor. PR kan således være med til at drive trafik, kendskab og salg ind til din hjemmeside.


Journalister hungrer efter historier

Der er rig mulighed for at udnytte det arbejdspres journalister ligger under for at få nyheder og indhold i medierne. Journalister skal nå at udgive nok indhold til den sparede avis. Det er ganske få journalister, der rent faktisk har tid til at skabe alle deres egen historier. Du kan derfor udnytte at journalister er i tidsnød og hurtigt søger på nettet efter kilder til deres vinkler og historier. Hvis du er synlig her med historier, guides eller data vil du blive henvist til som kilde. Udgiver du ligeledes pressemeddelelser omkring dit data er der gode chancer for at dine historier vil blive samlet op af de pressede journalister.

Hjælp derfor journalister med at gøre deres arbejde nemmere og hurtigere og få selv stor værdi ud af det. PR kan potentielt blive din vigtigste marketingkanal, hvis du bruger den rigtigt.


Gør data spiseligt

Ud over blot at gøre data tilgængeligt, så kan du også arbejde med at gøre det let og lækkert at bruge på andre hjemmesider på den ene eller anden måde. Sørg for at dine guides, grafer og statisk bliver stylet og gjort lækre. Dette vil øge chancen for at det bliver delt markant.

Du kan også arbejde omkring brugen af infografikker, hvor du på en let og spiselig måde fremlægger dit data og din viden. Dette gør det endnu lettere for journalister og andre at skimte dit indhold og dele det videre eller skrive en artikel om det. Du kan finde en række freelancere og iværksættere der billigt kan hjælpe dig med at gøre dit data spiseligt på Amino, Elance eller freelancer.


Eksempel: Oline.dk giver erhvervsstatisk og får massiv omtale

Jeg har selv arbejdet med et ret godt eksempel på, hvordan udgivelsen af data kan give rigtig gode resultater.  Oline er de danske erhvervsmægleres online portal for lokaler, hvor de har samlet alle erhvervslokaler og investeringsejendomme. Oline samler hvert kvartal en statistisk over udlejninger af lokaler, ledighedsgrad af erhvervslokalerne og meget mere. Denne statistik har igennem tid været en utrolig værdifuld kilde til trafik, henvisninger og links ind til erhvervsportalen.

Tilfældigt faldt jeg i sommers over at selveste Bloomberg.com havde henvist til Olines statistik uden at de havde fået noget at vide om statistikken eller at der var lavet en historie omkring den. Journalisten fra Bloomberg.com har simpelthen blot søgt efter data omkring ledighedsgraden af erhvervslokaler og investeringsejendomme og er her faldet over Olines statistik, som de så har henvist til for at bakke deres historie op. Denne omtale er super værdifuld for Oline, der desværre ikke har fået megen trafik fra linket, men derimod har fået masser af værdi i søgemaskinerne ud af det, da Bloomberg.com er et af de mest autoritative websites i USA.


Byg historier op omkring data

Ud over ovenstående eksempel med Oline.dk kan du også arbejde på at bygge historier ind i dit data for igen at øge chancen for eksponering i medierne.  Disse historier kan du så udgive som blogindlæg, gæsteindlæg, pressemeddelelser eller eksklusive artikler til journalister og på den måde få endnu mere PR ud af dit data.

Til dette kan du passende bruge dit data til at skabe historier ud fra de 5 nyhedskriterier.

Aktualitet – Er emnet oppe i tiden kan du lave det der hedder newsjacking, hvor du kommer med ny data, viden eller indblik i et konkret emne.

Væsentlighed – Kan du frembringe noget data, viden eller information, som har grundlæggende betydning for andre mennesker.

Identifikation – Kan du med dit data ramme bestemt målgrupper af personer og medier kan du lettere få dit budskab ud

Sensation – Kan du med dit data eller dine information fascinere eller chokere. Det er ofte de små og skæve historier, der ender i medierne.

Konflikt – kan du med din information skabe en historie omkring konflikt eksempelvis i form af klager over produkter, forskelle imellem målgrupper på dit website eller andet så er det noget der interesserer de fleste medier.


Jeg ser personligt stort potentiale i at bruge viden, information og data til at lave markedsføring ud fra. Markedsføring som du kan få for ganske få midler ved at gøre dit data præsentabelt og bygge historier op omkring det, som du så efterfølgende kan forsøge at få i diverse medier.

Jeg håber indlægget kunne inspirere dig.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Nikolaj Mogensen

Cand IT E-business og passioneret online markedsføring nørd

Vil du gerne have mere succes med i din B2B-marketing? Så er det vigtigt at have en klar og effektiv strategi. I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad der skal til, for at skabe en effektiv B2B-marketingsstrategi.

Nikolaj Mogensen

Cand IT E-business og passioneret online markedsføring nørd

Tags:
Salg

Hvad kan gaming og computerspil lære dig om at få succes med din virksomhed og med iværksætteri? Ret meget – her er 3 grunde til hvorfor du skal se dig selv og din virksomhed som et computerspil.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.