Bloggen

Alle regler om firmagaver for virksomheder

Tags: Økonomi

Vi har alle, på et eller andet tidspunkt i vores liv, enten givet eller modtaget en gave i forbindelse med vores arbejde. Få er dog klar over hvilke og hvor mange regler, der rent faktisk gælder på dette område.

Mange virksomheder ved simpelthen ikke, hvordan de skal forholde sig, når det kommer til beskatning af gaver, hvornår man må fradrage mm. Og det er ikke kun virksomheden, som ofte er i tvivl – medarbejderne på en arbejdsplads er ligeledes sjældent klar over, hvornår de skal indberette en gave, og hvornår de ikke skal, eller hvor store gaverne overhovedet må være.

I dette indlæg vil virksomheders indberetningspligt, beskatning af gaver mm. blive behandlet for at få afklaret lovgivningen omkring firmagaver.

Generelle regler for firmagaver

Gaver
Man må som virksomhed uddele gaver til alle sine medarbejdere til en værdi af 1.100 kr. om året. Overskrides denne bagatelgrænse på 1.100 kr., er virksomheden indberetningspligtig. Gives der julegaver, skal man være opmærksom på, at de har et loft på 800 kr. Hvilket vil sige, at gaver, der gives i forbindelse med firmajulegaven, og som er dyrere end dette, skal beskattes. Er der ikke givet andre gaver i løbet af året, kan julegaveloftet da hæves til 1.100 kr., uden at man skal beskattes af beløbet.
Værdien af den pågældende gave skal indberettes som løn, og man kan derefter trække udgiften fra som en driftsudgift. Overskrides bagatelgrænseværdien kan man ikke trække det fra i udgift, men skal derimod beskattes.  

Gavekort
Mange virksomheder vælger tit at give gavekort til deres medarbejdere. Dette er ofte en sikker vinder. Medarbejderne kan på den måde (næsten) selv bestemme, hvilken gave de gerne vil have. Der er dog nogle få regler, som adskiller gavekort fra en kontant gave og en ikke-kontant gave.

Giver en virksomhed gavekort til alle deres medarbejdere, og er de uddelte gavekort specifikke – hvilket altså vil sige, at gavekortet hverken kan byttes til eller suppleres med penge, og at det kun giver adgang til en specifik begivenhed – sidestilles gavekortet med en almindelig gave. Man skal som virksomhed derfor kun være opmærksom på, at bagatelgrænsen på 1.100 kr. ikke overskrides.

Uddeler en virksomhed derimod uspecifikke gavekort til deres medarbejdere – altså gavekort der giver adgang til en bred vifte af produkter og samtidig kan byttes til eller suppleres med penge – er det en anden sag. Her har virksomheden indberetningspligt over for SKAT.

Andre gaver

Lejlighedsgaver
Lejlighedsgaver kan gives i forbindelse med en medarbejders runde fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup mm.
Der er ikke fastsat en grænse for værdien af gaven, som gives. Der vurderes i stedet om lejlighedsgaven er større, end hvad der anses som passende. Er gaven større end dette, er den fuldt skattepligtig.
Udgiften i forbindelse med overrækkelsen af en lejlighedsgave kan trækkes fra som en driftsomkostning.

Jubilæumsgave
Det er tilladt at give jubilæumsgaver, når en medarbejder har arbejdet i en virksomhed i min. 25, 35, 45 eller 50 år.
Er det virksomheden selv, som har ’fødselsdag’, vil det være muligt at uddele jubilæumsgratialer ved virksomhedens 25, 50, 75, og 100 års jubilæum.
Man må som medarbejder modtage op til 8000 kr. skattefrit i jubilæumsgratiale pr. jubilæum. Gives det i forbindelse med en virksomheds jubilæum, gælder det samme beløb stadig. Dog skal alle have det samme beløb, medmindre man er deltidsansat. Som deltidsansat skal man kun have en forholdsmæssig andel.
Udgiften i forbindelse med jubilæumsgaver kan trækkes fra som en driftsomkostning.

 

Vi har lavet en infografik med alle informationerne om gaveregler. Se den her

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Morten Kjær Enemark

Communication & Marketing hos Sendentanke.dk og Huuray.com

I vores sidste indlæg om firmagaver får du den vigtigste information om reglerne for gaver i virksomheder - set fra den ansattes synsvinkel.

Morten Kjær Enemark

Communication & Marketing hos Sendentanke.dk og Huuray.com

Få det fulde overblik over de regler, der gælder for selvstændige erhvervsdrivende, som giver gaver i forretningsøjemed.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.