Bloggen

Inkasso – er det altid løsningen?

Tags: Jura, Økonomi

Hver dag taler vi med mange kunder vedr. inkasso, som ofte er fortvivlet omkring mulighederne for at inddrive deres ubetalte fakturaer.  Er inkasso altid den rigtige løsning, når du har en ubetalt faktura?

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at guide dig til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du går inkasso-vejen.

Er der kontakt til skyldner efter fakturering?
Ofte oplever vores kunder (kreditor) at op til leveringen, har dialogen med kunden (debitor) været upåklagelig, telefonen er blevet taget, og e-mails er blevet besvaret – men når fakturaen modtages, er debitor tavs.

Årsagerne til tavsheden kan være mange – men ofte ser vi, at når vi tager kontakt til skyldner, gør skyldner opmærksom på registrering som dårlig betaler samt tilskrivning af renter, rykkere og inkassosalær – ja så genoptages kommunikationen, og gælden bliver afviklet.

Råddet er, at du altid bør starte med at tage kontakt til skyldner med en ubetalt faktura. Sådan løses sagen bedst – vi kan trods alt alle sammen glemme at betale en faktura. Ignorerer skyldner dig bevist, ja så bør du overveje inkasso, da det ofte er eneste mulighed for at få skyldner i tale.

Har skyldner gjort indsigelse?
Har du hørt fra skyldner, efter fakturaen er sendt, og har skyldner gjort indsigelse, har du i udgangspunktet ikke mulighed for inkasso, og eneste mulighed er retssag.

Hvad er en indsigelse? Der findes faktisk ingen juridisk definition på begrebet, men en indsigelse er en utilfredshed over arbejdets kvalitet, udførsel eller pris. Populært kan man sige, at skyldner ikke skal betale for et stykke arbejde, der ikke er lavet korrekt – og derfor kan du heller ikke køre inkasso.

Har skyldner gjort indsigelse, skal du i stedet tage kontakt til en advokat, der kan hjælpe dig med en retssag. Der findes ingen nedre grænse for, hvornår det kan betale sig at føre en retssag, og finder du en dygtig advokat, kan en retssag sagtens være besværet værd. For en indsigelse er ALDRIG en fribillet til ikke at betale en regning!

Der er endelig kontakt – men skyldner trækker tiden
Ofte ser vi, at kreditor er i dialog med skyldner efter fakturaen er sendt, men at dialogen ikke fører til andet end blot tom snak. Dette kan eksempelvis være manglende overholdelse af betalingsfrist for senere betaling, manglende overholdelse af afdragsordninger eller konstante (dårlige) undskyldninger.

Hos Debito mener vi som udgangspunkt, at det er bedst, at en ubetalt faktura løses mellem debitor og kreditor. Og har kunden eksempelvis ikke pengene, så er mange virksomheder også villige til at lave en afdragsordning eller lignende, hvilket er en god løsning, hvis man som virksomhed kan, vil og ønsker at administrere dette.

Men oplever du som virksomhed, at skyldner blot trækker tiden og ikke overholder jeres aftaler, så er det vores klare overbevisning, at din tid kan bruges bedre, og at du derfor bør overveje inkasso. Så kan du i stedet fokusere på din forretning og på de kunder, der rent faktisk betaler dig.

 

Hvis du ender med at vurdere, at du er nødt til at ty til inkasso, kan du læse mere her:

Tre gode råd til virksomhedens inkassohåndtering

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Morten Holst H…

Inkassodirektør og medejer af inkassovirksomheden Debito

Tags:
Økonomi

Udvalget af regnskabsprogrammer boomer som aldrig før - men hvad skal du kigge efter når du vælger regnskabsprogram.

Morten Holst H…

Inkassodirektør og medejer af inkassovirksomheden Debito

Alt for mange springer i flyverskjul når betalingen for udført arbejde udebliver i frygten for at konfrontere deres dårlige betalere. Dermed indgår de i en meget kedelig statistik om 30 milliarder tabte kroner årligt. 

Morten Holst H…

Inkassodirektør og medejer af inkassovirksomheden Debito

Tags:
Økonomi

Ingen har lyst til at gøre forretning med kunder, som ikke betaler, hvad de skylder for det produkt eller den service, de har købt. Se her, hvad du skal være opmærksom på for at undgå de dårlige betalere.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.