Bloggen

Med livrem og seler

Tags: Finansiering

Din bank vil gerne gå med livrem og seler. Men er det ikke fuldstændig urimeligt, når du kommer med verdens bedste koncept ?

Her forsøger jeg at sætte lidt ord på, hvad du nok bliver mødt med, når du går i banken med din vækstvirksomhed.

 

Nej – banken er ikke risikovillig

Begrebet risikovillig kapital er noget helt andet end bankfinansiering. Sådan er det. Derfor kan du alligevel godt bruge bankfinansiering i din virksomhed – blot du er opmærksom på forskelligheden.

Risikovillig kapital kommer typisk fra indehaver selv, fra en privat investor eller fra et venture selskab. Den risikovillige kapital skal ofte ”aflønnes” efter hvordan det går i virksomheden – går det skidt er der en stor tabsrisiko, går det derimod godt vil der ofte være en høj forretning til den der stiller kapitalen.

Banken har en anderledes rolle. Banks aktionærer stiller sig tilfreds med en fast aftalt rente i finansieringsperioden, men vil reelt ikke tage en risiko på driften. Derfor betyder regnskaber, budgetter og sikkerhed meget i det regnestykke.

Når vi finansierer er det også langt mere konkret i forhold til dem der stiller kapital til rådighed. Banken vil rigtig gerne finansiere en bil, en maskine – og driften udmålt som en kassekredit på baggrund af forventede binding i debitorer og lager.

 

Vær købmand

Sikkerheder står sjældent alene, men sikkerheder er med til at afgøre prisen for finansieringen. Få sikkerheder giver høj pris hvorimod mange gode sikkerheder en lavere pris. På den måde påvirker du altså hvor i bankens prisspænd prisen ender. Du kan have den viden og betragtning med, når du forhandler pris med din bank.

 

Find dine egne grænser

Gør op med dig selv, hvad du har at handle med inden mødet med din bank. Du skal dog være realistisk og forberedt på, at banken har nogle krav der er ”need to” og andre krav er ”nice to”.  Udgangspunktet vil næsten altid være en selvskyldnerkaution, hvis din virksomhed er i selskabsform. Logikken er todelt; dels viser historikken klokkeklart for alle banker, at den bedste til at minimere et tab i en afviklingssituation, er indehaver selv når der er noget på spil. Dels er logikken også, at når det er indehaver der har størst afkast når det går godt, er det også indehaver der tager risikoen.

 

Dæk dig selv af

Når du selv hæfter personligt for en virksomhed i selskabsform, skal du sørge for at tilbyde banken endnu flere sikkerheder. Med et virksomhedspant, giver du banken mulighed for at realisere virksomhedens egne aktiver før de ringer til dig som selvskyldnerkautionist. Så udover at denne sikkerhed kan give dig en lavere rente, kan den reelt også reducere din personlige risiko betragteligt.

 

Kunne du bruge ordene til noget eller er det helt sort – skriv til mig på Google+

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Michael Koldin…

Afdelingsdirektør, Jyske Bank

Master i ledelse

Vælg banken som din virksomheds medspiller, selvom vi nok er lidt kedelige og tager alt for få chancer. Men det handler om krydse viden, så begge parter bliver rigere.

Michael Koldin…

Afdelingsdirektør, Jyske Bank

Master i ledelse

Vil du vide, hvordan du får lånet i banken? Hvem kan rådgive dig bedre end manden, som sidder på den anden side af bordet? Michael Kolding Jensen er afdelingsdirektør i Jyske Bank, og han vil så gerne af med sine penge.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.