Bloggen

Ni gode råd til hvordan du skaber en effektiv animationsvideo

Overvejer du at investere i en animationsvideo, der kort og præcist forklarer, hvad dit produkt eller tjeneste går ud på? Så læs med herunder.

En forklarende animationsvideo er en fantastisk mulighed for at motivere potentielle kunder samt gøre dem bekendt med din virksomhed.

Det svære er, at gøre det ordentligt, således at videoen rent faktisk øger konverteringen og skaber resultater.

Siden en animationsvideo ofte er det første, de besøgende ser på din hjemmeside, er det vigtigt, at den giver det rette indtryk med det samme.

Se videoeksempler fra Animation.mu

 

Herunder har vi samlet ni gode råd, til hvordan du kan lave en god animationsvideo, der genererer mere salg og øger kendskabet til din virksomhed.

1. Det hele handler om manuskriptet

Et godt manuskript er altafgørende for, om din video bliver succesfuld. Manuskriptet er selve fundamentet i din video, og fungerer det ikke, kommer videoen ikke til at generere salg.

Ofte er det en god idé at få andre til at skrive manuskriptet for dig. Vælg en professionel virksomhed, som kan se på din virksomhed objektivt og med friske øjne.

Mange professionelle virksomheder tilsender dig et kort spørgeskema, som du skal udfylde, før de kan skrive manuskriptet. Spørgsmålene kunne være i stil med følgende:

1. Beskriv dit produkt eller tjeneste med 1-2 sætninger
2. Hvem er din målgruppe?
3. Hvilke specifikke problemer, løser dit produkt eller tjeneste?
4. Nævn tre fordele ved dit produkt, som du vil fremhæve?
5. Hvordan fungerer dit produkt eller tjeneste?
6. Hvilken stilart ønsker du, at videoen skal udstråle? – eksempelvis humor, professionel, seriøs, osv.
7. Har du nogle specifikke ønsker eller idéer til videoens visuelle stil?
8. Er der nogle former for ’call to action’, du ønsker, bliver nævnt? – eksempelvis ’Tilmeld dig i dag!’

Når du har udfyldt dette, har du et godt grundlag for at gå igang med at udarbejde dit manuskript. Husk hele tiden, at have ovenstående spørgeskema i baghovedet.

2. Jo kortere, jo bedre

Jo mindre, du siger, jo bedre husker folk det. Du har muligvis en hel masse ting, som du gerne vil have sagt, men husk på, at din video kun skal bruges som en oversigt over de vigtigste elementer – dét der får dine kunder til at blive interesserede og tage skridtet videre.

En tommelfingerregel er, at der går mellem 120-150 ord på et minut, og en typisk animations video varer imellem 60-90 sekunder.

Publikum falder hurtigt fra, hvis den bliver for lang.

At afholde sig selv fra at fortælle alt om ens produkt eller tjeneste, er ofte den sværeste del. Men husk, at jo mere kortfattet og præcis videoen er, jo mere effektiv bliver den.

3. Keep it simple

For at holde din video kort, er du nødt til at gøre den simpel. Gode animationsvideoer fokuserer på fire simple ting:

1. Problemet – Forklar de problemer, som dine kunder oplever (0:00 – 0:20)
2. Løsningen – Introducér dit produkt eller tjeneste som svaret på problemet (0:20 – 0:25)
3. Hvordan det virker – Beskriv kort hvordan det virker, eller hvordan man kommer igang (0:25 – 0:50)
4. Call to action – Fortæl folk, hvad de skal gøre herefter (0:50 – 0:60)

Eksemplet herover er 60 sekunder langt.

De forskellige segmenters længde er vejledende, og afhænger selvfølgelig af videoens samlede længde.

4. Fordele – ikke funktioner

Uanset, om du har en ny app, et produkt, onlinetjeneste eller andet, så bliver man ofte fristet til at vise alle de ’spændende’ funktioner; 100GB lagerplads, 60” HD-skærm, uendeligt antal brugere, osv. Dette gør ikke den store forskel for en potentiel kunde – det gør fordelene dog.

Prøv at beskriv, hvilke fordele, dit produkt har, samt hvordan det kan gøre folks liv bedre. Istedet for at skrive ’100GB lagerplads’ kan du eksempelvis forsøge dig med, at der er ’masser af plads til at gemme dine familiebilleder sikkert’.

På den måde, præsenterer du fordelene ved dit produkt fremfor kedeligt, teknisk nonsens.

5. Brug en professionel speaker

Intet virker mere uprofessionelt, end en dårlig speaker eller dårlig lydkvalitet. Derfor er det utroligt vigtigt at investere i en speaker, der ved, hvad han har med at gøre.

Vælg en der signalerer troværdighed, og som har nogle gode referencer.

6. Hav det sjovt

Det er vigtigt, at din video skaber en form for tilknytning til sit publikum. Vi har erfaret, at uanset hvem der ser videoen, så er en ting altid sikkert; folk elsker at blive underholdt.

Ved at tilføre noget anderledes til din video, uanset om det er humor, en overraskelse eller noget andet, som folk ikke havde regnet med, så vil du komme langt.

Ved at få folk til at smile, får du dem automatisk til at associere denne følelse til dit brand på en måde, som et website ikke kan.

7. Det visuelle er ikke det mest vigtige

Ligesom det er vigtigt at have en dygtig speaker, er det også vigtigt at selve animationen ser professionel ud – dog ikke så vigtigt, som du måske tror.

Mange virksomheder får deres budskab ud ved at bruge simple, visuelle effekter.

Din video behøver ikke at ligne en animationsfilm, der er produceret af Pixar – faktisk kan for mange detaljer nemt sløre for det egentlige budskab. Nøglen til succes, er at få det visuelle til at hjælpe med at understrege historien og voiceover’en.

8. Skab stemning med underlægningsmusik

Det er utroligt, hvad underlægningsmusik kan gøre for en video. Det kan fremprovokere alle former for følelser, og på den måde kan du skabe lige den rette stemning til at underbygge budskabet.

Det er en god idé at vente med at finde underlægningsmusikken til efter, animationen er færdig og voiceover’en er indspillet.

Når det er gjort, kan man gå igang med at finde et stykke musik, som passer til den ønskede stemning.

9. Planlæg lanceringen

Det er vigtigt, at alt er planlagt i forbindelse med lanceringen af videoen. For at få en succesfuld lancering af din video, er der tre ting, som er vigtige at overveje:

1. Vælg en host – Der findes mange hosting-udbydere, og det er egentlig op til dig selv at vælge den, du selv føler dig mest fortrolig med. Det kan være YouTube, Vimeo eller et andet site.

2. Hav en markedsføringsstrategi – Din video går formentlig ikke viralt, medmindre du er utroligt heldig eller utroligt dygtig. Dog er der mange ting, som du kan gøre, for at den bliver set af flest mulige. Post den på din blog, i nyhedsbreve, sociale medier, e-mail-signaturer eller andre ting. Du kan også spørge om feedback på forskellige fora eller Facebook-grupper.

3. Integrér videoen på dit website – De fleste virksomheder smider deres animationsvideo op på deres hjemmeside – gerne på forsiden, så det er det første, folk ser, når de klikker sig ind på din side.

Jeg håber, at disse råd vil hjælpe dig, hvis du beslutter dig for at få produceret en animationsvideo. De kan spare dig for en masse tid og penge – og ikke mindst; de kan hjælpe dig med at øge din konvertering og opnå markante resultater.

Der findes et hav af virksomheder, der har gjort brug af videomateriale. 

Få inspiration og se gode eksempler her

Held og lykke!

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Kristian Ole Rørbye

Virksomhedsejer og udlandsdansker

En explainer-video er god videomarkedsføring med en masse muligheder. Videoen skal dog ikke være ren reklame for din virksomhed - men heller ikke bare en fortælling for fortællingens skyld. Kristian Ole Rørbye går i dybden omkring explainer-videoen.

Kristian Ole Rørbye

Virksomhedsejer og udlandsdansker

Video virker bedst – basta!

Kristian Ole Rørbye

Virksomhedsejer og udlandsdansker

Kan du fastholde læsere på dit nyhedsbrev? Prøv at bruge videoer, det fastholder dine læsere. 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.