Bloggen

Få succes med video på hjemmesiden

Video på hjemmesiden fastholder de besøgende og skaber troværdighed, fordi video kan skabe en forbindelse til de besøgende, som tekst og billeder har svært ved.

Vi kommer tæt på med video, fordi vi  kan høre stemmen, se bevægelserne – vi kan se folk i øjnene. Er filmen sat sammen på den rigtige måde, får vi som potentiel kunde et godt indblik i, om firmaet/produktet er noget vi kan have tillid til.

Men hvad er det så, der skal til, for at film skaber tillid og troværdighed?

Historiefortælling
Film på hjemmesiden skal være korte og præcise. De besøgende træffer hurtige beslutninger og forsvinder hurtigt væk, hvis man ikke fanger deres opmærksomheden lige fra starten. Når du laver film, skal du finde ud af, hvad det er for en historie du vil fortælle de besøgende, og du skal vide hvem der er dine kunder.

• Hvem er målgruppen?
• Hvilket budskab skal filmen formidle?
• Hvad skal den besøgende gøre når filmen er slut?

Udstyr
Hvis man selv laver film til hjemmesiden, behøver det ikke være et stort udstyrsstykke, men skal det understøtte din kommunikation professionelt, skal det tydeligt kunne høres, hvad der bliver sagt. Det vil derfor være en fordel at bruge en mikrofon til optagelserne og et stativ til at stille kameraet på skaber rolige optagelser. Du kan godt bruge en tablet eller telefon til at lave optagelserne med. 

• Lyden skal optages i en god kvalitet
• Lav optagelserne om dagen, så der er godt med naturligt lys
• Brug et stativ til kameraet

Optagelse
Optagelserne skal være rolige, og i de fleste tilfælde virker det bedst, når man har kameraet stående på et stativ. På billedet nedenfor kan du se, hvordan man opbygger et billede, der er nemt for os at aflæse. Opbyg billedet så øjnene befinder sig i den øverste tredjedel af billedet og gerne ude i en af siderne. Er du utrænet  i videooptagelser, vil jeg anbefale, at du bruger kameraets autofunktioner og koncentrerer dig om at lave et pænt billede og god lyd.

• Brug autoblænde
• Brug auto hvidbalance
• Lyt optagelserne igennem og være sikker på at lyden er god

Redigering
Hvis du blot skal lave en simpel form for redigering af filmen, kan man bruge et af de gratis redigeringsprogrammer, der ligger på de fleste computere. Windows har Movie Maker. Mac har Imovie. Her har du mulighed for at lave en meget enkel form for redigering og at lægge musik og indtaling på filmen. Programmerne er meget nemme at gå til.

Selvom du har lavet videoen, så den egentlig ikke skal klippes sammen, er det altid en fordel at klippe den til i enderne. På den måde vinder du dyrebare sekunder, hvor de besøgende ellers kunne finde på at vælge dig fra og gå videre til en af dine konkurrenter. Denne form for tilretning kan laves direkte i Youtube, efter du har oploadet filmen.

På Youtube kan du:
• Klippe filmen til i begyndelsen og i slutningen
• Lægge tekster på, fx navn, titel, hjemmeside
• Lave undertekster
• Tliføje et logo

Upload og seo
Skal filmen bruges på din hjemmeside, kan du linke til den og afspille den fra Youtube eller Vimeo. På den måde er du sikker på, at filmen kan afspille på både computer, ipads, tablets og telefoner. Du kan gratis oprette en Youtubekanal og uploade dine film til den. Lav gerne en udførlig beskrivelse af filmen og indsæt den i feltet: Beskrivelse. Dermed hjælper du google til at forstå, hvad filmen handler om. Samtidig kan du bruge filmen til at understøtte søgemaskine optimeringen af din hjemmeside.

Inspiration

Få 4 konkrete råd til, hvordan du overkommer din kameraskræk

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Kira Paulli Pravato

Filmproducer

Få den perfekte lyd til dine videoer. Det har afgørende betydning. 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.