Bloggen

Det er jul lige om lidt...

Tags: Salg

… i hvert fald hvis du har dine webshop-briller på. Selvom julen i virkeligheden ligger langt ude i fremtiden, skal du, som ejer af en webshop, allerede begynde at tænke på julehandlen nu. Ja, du er faktisk lidt sent ude, hvis ikke du er kommet i gang endnu.

Det handler ikke bare om at have varerne på lager, når julehandlen starter. For julehandlen lokker fortsat mange til at handle på nettet for første gang. Det stiller særlige krav til design og brugervenlighed, der gerne skal være gennemtestet og på plads i god tid før jul.

Afsæt budget nok til din webshop
Alt for mange – især nybagte – webshopejere afsætter alt for lidt budget til teknik og online markedsføring op mod jul. De brænder det meste af krudtet af på at købe stort ind, så de ikke løber tør for varer midt i den hektiske julehandel. Men hvad hjælper de mange varer, hvis du ikke gør opmærksom på din webshop, og dit indkøbsflow i shoppen ikke er til at finde ud af for kunderne?

Det starter med de rigtige placeringer i søgeresultaterne
Faktisk bør dit arbejde med at køre webshoppen i stilling til julesalget allerede starte i de tidligere forårsmåneder. Det er her, du skal i gang med at producere det indhold, der skal give jer de rigtige placeringer i søgeresultaterne, når kunderne begynder at søge efter jeres julevarer små 8-9 måneder senere.

For en god placering i søgeresultaterne tager tid at skabe og med vore dages store mængder indhold på nettet, skal der meget mere til end bare at få udgivet nogle lange, longtails-rige tekster om jeres julevarer. Det kræver også strategisk linkbuilding. Så start i god tid.

Indkøbsflowet skal være så nemt som muligt
Samtidig er det vigtigt at få gennemgået indkøbsflowet, så det bliver så nemt som muligt. Ja, det er det selvfølgelig hele året, men det er især vigtigt til julehandlen, fordi julen erfaringsmæssigt altid lokker folk til, der aldrig har prøvet at handle på nettet før.

Det stiller ekstra store krav til gennemskueligheden og brugervenligheden i indkøbsflowet, fra folk har lagt varen i kurven, og til betalingen er gennemført. Jo færre klik, jo nemmere det er at finde de forskellige knapper, og jo mere informerende du kan gøre det flow, jo større sandsynlighed er der for, at selv nybegyndere i onlinehandel vil gennemføre købet hos jer.

Optimer ordrehåndtering og lagerstyring
Men det er ikke kun på kundesiden af webshoppen, det er vigtigt, at alting spiller. Også arbejdsgangene omkring ordrehåndteringen på bagsiden skal være i orden. Overvej eventuelt en tættere integration med jeres økonomi- og lagersystem og sørg for at teste, at alt kører som det skal, inden julestressen sænker sig.

Hav også fokus på lagerstyringen og lagerbeholdningen. For er varen først solgt, har du lavet en bindende aftale med kunden, og det er ikke nok at annullere købet, bare fordi varen ikke er på lager. Kunden har krav på den, og om muligt må du selv købe den hos konkurrenterne og levere den, uden at pålægge kunden ekstra udgifter på grund af det.

Så sørg for at lagerbeholdningen opdateres korrekt og at det er nemt at følge med i og få overblik over, hvilke varer I er ved at løbe tør for.

For først når der er styr på teknikken, er du garanteret en god julehandel og sikker på, at du kan få langet dit store varelager over disken til jul.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.