Bloggen

5 tips til at komme i The New York Times

Verdens avis nummer 1, The New York Times, er for mange PR-fanatikere en drøm. Jeg har været der og deler 3 konkrete tips til, hvad du skal gøre for at få den ekstreme eksponering du kan få gennem NYT.

1. Ring til 20 journalister og få erfaringer

Hvis jeg kun må give dig ét råd, så er det, at du skal tage din telefon og ringe. Hvilken historie du pitcher til, hvilken journalist er underordnet. Det væsentlige er, at du gør dig erfaringer. De bedste erfaringer får du gennem den mest direkte kontakt, du kan opnå. En e-mail står ofte ubesvaret hen. ”Hvorfor svarer hun ikke?” kan du spørge dig selv, men du vil aldrig få svar. Ring.

Jeg lærte lynhurtigt, at de klassiske nyhedskriterier endnu er gældende. Jeg blev hurtigt spurgt: ”Hvad overrasker dig særligt i din undersøgelse?” og ”Hvorfor er dette aktuelt nu?”. De kom igen og igen. Jeg forstod, at det var væsentligt at have noget sensationelt og noget aktuelt med.

2. Fokuser på ét budskab

Da jeg lavede min første undersøgelse kom jeg frem til 3 konklusioner (se dem her). Jeg synes alle tre var lige interessante. Jeg forsøgte at pitche dem samlet, men lærte hurtigt at fokus er alfa og omega. Pitch én historie.

Hvis du laver en undersøgelse, hvor du finder ud af, at danskere køber flest løbesko per indbygger, men også at danskere er de som løber mest i verden, er det fristende at pitche en kombination af de to emner. Du er dømt til at fejle. Det er udfordrende for journalisten at skulle tage stilling til begge dele.

3. Store medier er ikke sværere end lokalmedier

Fordi alle andre har indstillingen, at Haderslev Lokalavis er lettere at pitche end New York Times eller Wall Street Journal, vil alle pitche Haderslev Lokalavis.

Måske insisterer du (med rette), at New York Times får flere e-mail pitches end Haderslev Lokalavis, men husk på, at de er også væsentlig flere journalister. Journalisterne hungrer efter gode historier. 

4. Hvad er dit incitament?

Hvis du har en webshop og gerne vil lave PR for et produkt, du selv sælger bør alle dine alarmklokker ringe. Dit incitament er for åbenlyst.

Selv har jeg en platform som samler anmeldelser af løbesko. Siden er uafhængig. Der er ingen reklamer, affiliate eller lignende. Det gør det nemmere for journalisten at retfærdiggøre for sig selv at skrive og referere til min side.

5. PR er et samarbejde

Jovist skal du overtale en journalist til at lave en artikel om din virksomhed, men det skal foregå i god tro. Det er et samarbejde. Med den indstilling kommer du langt længere. Hjælp journalisten. Lav grafikker, send gode billeder og svar uddybende på spørgsmål.

Bonus…

PR er ikke sværere end andet i livet. Men du skal ikke forvente, at du får et ja hver gang du pitcher en journalist. Langt fra. - Og slet ikke i starten. Du skal indsamle erfaringer og indsnævre din historie. Jeg har gjort én ting, du ikke har gjort. Jeg har gjort det. Jeg er ingen PR-ekspert, men jeg har været verden rundt med min undersøgelse. Du kan gøre det samme.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Jens Jakob Andersen

Fuldblodsiværksætter og levemand

Jens Jakob Andersen fortæller i dette indlæg, hvordan du kan forbedre dit netværk. Lær' at mingle og få styr på dine relationer. 

Jens Jakob Andersen

Fuldblodsiværksætter og levemand

Tags:
Tryghed

Lad mig give dig et indspark af inspiration til bøger du bør læse som iværksætter. Bøgerne er konkrete, case-baserede og diskuterer alle problemer i et startup.

Jens Jakob Andersen

Fuldblodsiværksætter og levemand

Tags:
IT, Salg

Produktvideoer er guld værd, det er nemt at implementere og det er sjovt. Desværre bruger alt for få denne off- og onsite marketing kanal.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.