Bloggen

Fra hamsterhjulet til livet som selvstændig

Medierne ynder at fortælle sensationelle historier om iværksættere, der tjener millioner på den gode idé eller om unge, der bor i deres forældres kælder, arbejder 70 timer om ugen og ikke får løn i 3 år.

Men der er andre måder at være selvstændig på, og det er muligt at starte i en senere alder, have familie og stadig få en tilfredsstillende tilværelse som egen chef.

Det handler ikke kun om at få den gode idé, men om at forstå hvad det vil sige at drive virksomhed, uanset om drømmen er at matche dagpengesatsen, få mange ansatte eller have en international business.

Jeg har selv solgt en velfungerende virksomhed, som jeg elskede, for at få mere tid til familien, og jeg har startet en ny op, da jeg fik tvillinger og pludselig var mor til fire. Den virksomhed, jeg har I dag, er meget anderledes end det rekrutteringsfirma, jeg startede i Paris som 25 årig. Der er heldigvis mange forretningsmodeller at vælge i mellem, når man vil være selvstændig – det vigtigste er, at man vælger en model, der passer til det liv, man gerne vil have, så man ikke skifter ét hamsterhjul ud med et andet.

Gennem Mors Business Netværk møder jeg også spændende kvinder i alle aldre med meget forskellige forudsætninger, der hver især lykkes med deres virksomhed. Inspirerende, modige kvinder, der har gået deres egne veje.

Det er muligt at skifte hamsterhjulet ud med et friere liv med egen virksomhed, men der er også mange faldgruber, man skal passe på.

Det er vigtigt med forskellige rollemodeller, man kan spejle sig i og lade sig inspirere af, når man kaster sig ud i livet som selvstændig. De er med til at åbne ens perspektiver for nye muligheder og måder, hvorpå man kan skabe sin virksomhed.
Samtidig har man også brug for et netværk af ligesindede, der kan forstå ens værdier, og som man kan sparre med, når man står over for nye udfordringer eller vil udvikle sin virksomhed.

Få mere viden og råd til at lykkes som selvstændig
Sammen med Ivækst og Codan inviterer vi dig til arrangementet “Familie og selvstændig - en tryg tilværelse”, hvor jeg selv og en anden selvstændig mor deler ud af vores erfaringer og måske kan give dig en anden vinkel på livet som egen chef. Du får også råd til, hvordan du sikrer din familie mod dårlige tider, og du får tid til at netværke med ligesindede.

Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet her:

København - Fredag den 25. november kl. 9.00-12.30

Aarhus - Torsdag den 8. december kl. 12.30-16.00

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Christine Gouchault

Ejer af Mors Business, Mentor & Master Coach

Et godt netværk kan have rigtig meget at gøre med, hvor langt du kommer som iværksætter. Få her en guide til, hvordan du brillere, når du netværker.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.