Bloggen

Derfor skal du bruge long-tail-søgeord i dine webtekster

Google introducerer jævnligt nye opdateringer til deres søgealgoritme. Men i 2013 skete der noget særligt interessant. Google sendte hele søgealgoritmen til renovation, og resultatet var og er den nye, forbedrede Google Hummingbird. Hele formålet med renoveringen var at give brugerne mere relevante søgeresultater. Og det kan en søgealgoritme kun gøre, hvis den forstår vores sprog og kan relatere søgeordene til hinanden gennem deres betydning. Og sprogforståelse er netop Hummingbirds speciale.

Hvad er long-tail-søgeord?

Der var engang, hvor du skulle skrive hver tekst efter ét bestemt søgeord. Dengang, hvor det forvirrede søgemaskinen at blive fodret med flere ord ad gangen. Sådan er det ikke mere.

Selvom eksempelvis landingssider stadig er effektive, er de ikke fremtiden. Fremtiden er tekster med stor sproglig variation, der indeholder synonymer, relaterede begreber og long-tail-søgeord. Forhandler din webshop sko, er det ikke nok at optimere til søgeordet ’sko’. Der er alt for meget konkurrence, og det er uspecifikt. Forsøg hellere at fange dem, der ved præcis, hvad de leder efter. Du forhandler ikke bare sko. Du sælger ’blå stiletter i lak str. 39’.

Long-tail-søgeord er søgesætninger på mere end tre ord, der laver generelle søgeord om til specifikke søgninger. De har fået navn efter dragens lange hale. Ser man dragen som en kurve, er hoved og krop de generelle søgeord. Halen er specifikke ordkombinationer, der ikke er så konkurrenceprægede, og som sælger meget mere.

Hvordan finder jeg på long-tail-keywords?

De skal helst være en del af din søgeordsanalyse. Google hjælper dig på vej. Søgemaskinen kommer med forslag til søgninger, allerede når du begynder at skrive noget i søgefeltet. Det hedder Google Suggest eller bare autoudfyld. Du finder flere forslag under de organiske søgeresultater (op til 8 blå links). Der findes også gratis værktøjer som keywordtool, der kan hjælpe dig med forslag til søgeord og -fraser.

Du er sandsynligvis i kontakt med kunder dagligt. Enten pr. mail eller over telefonen. Måske endda ansigt til ansigt. Skriv ned, hvad kunderne spørger dig om. Hvad vil de gerne vide om dit produkt, og hvordan formulerer de sig. Det er guld værd, når du skal søgeoptimere dine webtekster ved brug af long-tail-keywords. Der er nemlig stor chance for, at mange andre stiller de samme spørgsmål i Google – og så skulle de jo gerne lande på én af dine undersider.

Tænk semantikken ind i alle dine tekster

Det er slut med mekaniske webtekster. I stedet skal sproget på nettet være naturligt og let. Giv Google så meget som muligt at arbejde med. Brug gerne synonymer for det søgeord eller emne, du skriver om. Brug forskellige former af ordene. Det er også en god ide at flette nogle FAQ ind i teksten og give et uddybende svar på spørgsmålene. Semantisk variation er kernen i fremtidens webtekster.

Når du bruger de lange søgefraser, er du med til at sikre, at dit tekstindhold er relevant for dine besøgende. Så bliver de hos dig. Og mange af dem går forhåbentlig fra blot at være besøgende til at blive dine kunder.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Hvis du har svært ved at arbejde effektivt i rodede omgivelser, så er der en god forklaring.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Dropshipping - hvad er det, og hvad skal du være opmærksom på?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Effektiv SEO kræver overvåging af indsatsen. Derfor er en en rank tracker et must i din SEO-værktøjskasse.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Tags:

Optimal intern linkbuilding kan give dig en markant bedre placering i SERP.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Vi har allesammen noget i bagagen. Hvad skal der være i din kommende tekstforfatters rygsæk? Altså i rummet med uddannelse of erfaring?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Der er én ting, du ikke må glemme, når du nøjsomt udvælger dine annonceord: brugernes intention.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Hvor mange gange har du hørt, at du skal skrive kvalitetsindhold til nettet? Sandsynligvis flere gange end du har fået en forklaring på, hvad kvalitet egentlig er.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Vi er trætte af traditionelle reklamer. Ingen har lyst til at give en sælger et kram - eller opmærksomhed for den sags skyld. Men hvad nu hvis han, i stedet for en salgstale, tilbyder dig en god historie om sit produkt?

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

Du kan skrive dig til mere trafik på din webside ved at dreje tidens varmeste emner, så de bliver relevante for dit eget.

Charlotte Schm…

Freelance SEO-tekstforfatter

I lang tid har metabeskrivelser i Google været omkring 160 karaterer lang. Nu er der kommet nye retningslinjer, og hver metabeskrivelse må nu være helt op til 320 karakterer. Så hvad skal du gøre nu?

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.