Bloggen

MailChimp og spamfiltre

En af de største fordele ved at benytte sig af e-mail markedsføring er, at kontaktprisen er meget lav. Hvis det er gjort rigtigt, kan udsendelse af nyhedsbreve spare din virksomhed for rigtig mange markedsføringskroner.

E-mail markedsføring er både målrettet, målbart og billigt.

Hvis du skal i gang med e-mail markedsføring, er det vigtigt, at du allerede fra start sætter dig ind i, hvordan du undgår, at dit hårde arbejde ender i spamfiltrene. Derudover er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilket mailprogram du vælger at udsende dine nyhedsbreve fra.

 

MailChimp: Kom godt fra start med e-mail markedsføring

Når du skal udsende dine nyhedsbreve, er det en fordel at bruge et af de mailprogrammer, der er lavet til formålet. Gør dig selv en tjeneste og glem alt om at udsende nyhedsbreve fra din almindelige mailkonto.

Der er flere fordele ved at benytte et mailprogram til e-mail markedsføring. Nogle af de største fordele er overskuelighed, brugervenlighed og muligheden for at opbygge store kundekartoteker. Med andre ord kan du have det hele samlet i ét program, der er let at gå til. Derudover har mailprogrammerne også en fordel i, at de ofte kan trænge igennem spamfiltrene.

Du kan finde mange forskellige mailprogrammer og platforme på nettet. Et af de mest brugervenlige, og derfor anbefalelsesværdige, programmer er MailChimp. 

 

10 gode grunde: Derfor skal du bruge MailChimp

  1. MailChimp er langt hen ad vejen gratis at anvende.
  2. Dine nyhedsbreve har større sandsynlighed for at trænge igennem spamfiltrene.
  3. MailChimp giver mulighed for at benytte nogle designskabeloner, der sikrer, at opsætningen af dit nyhedsbrev er ens, uanset om det åbnes i Outlook, Hotmail, Gmail osv.
  4. Brugerfladen er let at arbejde og navigere i.
  5. Det er nemt at spore dine kampagner i Google Analytics og at integrere MailChimp med din WordPress-hjemmeside.
  6. Der er mulighed for at arbejde med splittests.
  7. MailChimp har en række brugbare rapporter, du kan bruge til at optimere dine mails (klikrate, åbningsrate m.m.).
  8. Der er mulighed for at oprette automatiske mailflows.
  9. Det er let at henvende sig personligt til modtagerne gennem "Merge-tags".
  10. Når du skal opsætte brugerlister i MailChimp, har du mulighed for at integrere MailChimp med andre systemer, sådan at dine data let kan indhentes.

TIP: Hvis du vil læse mere om MailChimp og få hjælp til at komme sikkert fra start med dine nyhedsbreve, kan du finde et helt kapitel om e-mail markedsføring i "Online markedsføring - Den store grundbog", der netop er udkommet i en helt ny 4. udgave (2017).

 

Sådan undgår du at havne i spamfiltrene

Når du har valgt, hvilket mailprogram du vil bruge, og du har opbygget dit første nyhedsbrev, er det vigtigt, at dit nyhedsbrev ikke drukner i spamfiltrene og derfor aldrig når frem til dine modtagere.

Spamfiltre virker alle forskelligt, og de fanger mails efter en lang række kriterier. Den bedste måde, at undgå at havne i et spamfilter, er ved at forstå, hvordan spamfiltrene virker. Listen for spamkriterier udvikler og ændrer sig konstant, fordi spamfiltrene lærer mere om junkmails, hver eneste gang en mail bliver markeret som spam.

TIP! Hvis du vil tjekke dit nyhedsbrev for fejl og mangler, inden du udsender det, kan du bruge det gratis værktøj; Mail-tester.com.

 

Nedenstående vil hjælpe dig til at undgå nogle af de mest udbredte fejl, der ofte fanger mails i spamfiltrene.

Kampagne metadata:
Spamfiltrene holder øje med, om du har tilladelse til at sende mails til modtagerne på din liste. Det kan være en god idé at bruge merge tags, f.eks. i emnefeltet eller øverst i mailen, hvor du kan tagge personer efter F:NAME, L:NAME, som giver mulighed for, at fornavn og efternavn automatisk tilføjes i mailen.

IP-adresse:
Nogle spamfiltre vil markere mails som spam, hvis der tidligere er blevet registreret spam fra samme IP-adresse. 

Kodning i nyhedsbrevet:
Spamfiltre kan også reagere på "sjusket" kodning, kodning kopieret fra Word og/eller forkerte tags.

Undgå Caps Lock:
Undgå at bruge store bogstaver (Caps Lock). Det er det samme som at råbe i en mail. Det skal især undgås i emnefeltet.

Tilstrækkelig tekst:
Undgå at lave mails, som kun indeholder ét stort billede og ingen tekst. Spamfiltre kan ikke læse billeder, og du kan derfor risikere, at de registrerer mailen som om, at du prøver at snyde dem.

Derudover findes der selvfølgelig mange andre parametre, som spamfiltrene kigger på. Men ovenstående er nogle af de mest udbredte.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

2019 er snart forbi. Det er derfor tid til at se frem mod 2020 og de næste store digitale trends.

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Tags:

Mobiloptimering er vigtigere end nogensinde før. Har du styr på, hvordan du gør?

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Skal du i gang med content marketing? Når du har læst indlægget, vil du vide, hvordan du kan tiltrække nye kunder med strategisk og værdifuldt indhold.

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Bliv klogere på videomarkedsføring og få indblik i, hvorfor video fungerer så godt.

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

I dette indlæg tager vi fremtidsbrillerne på og sætter fokus på digitale trends i 2018.

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Google Analytics er langt mere end blot et rapporteringsprogram, der kan fortælle dig, hvor meget trafik du har på hjemmesiden, og hvilke undersider der klarer sig godt. 

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Er du blandt de 1,7 mio. danske brugere, der har oprettet en profil på LinkedIn? Ved du, hvordan du gør din profil synlig og søgbar?

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Content marketing er en gren af markedsføringsuniverset, som fokuserer på længerevarende effekter - men du skal altså stadig måle på din indsats!

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Tags:
IT

Google Analytics er et uundværligt værktøj - lær om det nu!

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Brug LinkedIn som markedsføringskanal for din virksomhed. 

Camilla Kjærsg…

Ekspert i Online markedsføring og Content marketing

Tags:
Salg

Hvordan kommer man i gang med at markedsføre sin virksomhed? Kom godt fra start og få overblikket her. 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.