Hvor nødig jeg end vil, må jeg indrømme, at jeg som jurist er en del af en gruppe, der løbende strør om sig med kryptiske og nærmest uforståelige sætninger, der kan give enhver ikke-jurist grå hår. Derfor har jeg oversat juraens oldgræsk til forståeligt dansk.

Herunder giver jeg dig den enkle forklaring på syv juraudtryk, det kan betale sig at kende, hvis du driver en webshop.

Varigt medium
Vi får ofte spørgsmål om, hvad et varigt medium er. Forklaringen er egentlig ret simpel. Et varigt medium er et format, der ikke er muligt at ændre på – heraf ordet varigt. Det kan være et papirdokument, en PDF-fil eller teksten i en e-mail. Typisk bliver udtrykket brugt i forbindelse med fortrydelsesretten, da forbrugeraftaleloven kræver, at forbrugeren modtager alle aftalevilkår og lovens standardfortrydelsesformular på et varigt medium senest, når varen er kommet frem til kunden.

Rimelig tid
En forbruger skal klage over fejl og mangler ved et produkt ’inden for rimelig tid’. Det er ikke defineret præcis, hvad ’rimelig tid’ dækker over, men klager forbrugeren senest to måneder efter, at han har opdaget fejlen eller manglen, vil det altid være inden for rimelig tid.
Det er sværere at sige, hvordan forbrugeren er stillet, hvis han klager efter de to måneder, da det er en konkret vurdering, hvornår der er tale om ’rimelig tid’.

Ufravigelighed
Flere steder i loven står der, at ’lovens regler er ufravigelige’. Men hvad betyder det egentlig? Hvis vi ser på ordene i sætningen, fortæller de, at det ikke er muligt at fravige reglerne i loven. Dermed kan du som webshopejer ikke stille forbrugeren dårligere end loven.
Lad os taget et eksempel på det. Ifølge forbrugeraftalelovens § 33 kan loven ikke fraviges til skade for forbrugeren. Det vil sige, at du ikke må lave en salgsaftale, der stiller forbrugeren dårligere, end forbrugeraftaleloven giver udtryk for. I praksis betyder det, at du ikke kan aftale, at en forbruger ikke har fortrydelsesret på en vare købt ved fjernsalg, når der i loven står skrevet, at der er 14 dages fortrydelsesret på den netop den vare.

Formodningsreglen - eller den omvendte bevisbyrde
Når en kunde reklamerer over en defekt vare inden for de første seks måneder efter købet, træder formodningsreglen i kraft. Formodningsreglen betyder, at en fejl eller mangel ved en vare formodes at have været til stede på købstidspunktet. Det er derfor dig som webshopejer, der skal bevise, at manglen ikke var til stede på købstidspunktet. Efter de seks måneder er rollerne byttet om, og forbrugeren har bevisbyrden for, at manglen var til stede på købstidspunktet.

Culpøs adfærd
Oversætter vi ordet culpøs til et mere alment kendt ord, kommer vi frem til forseelse – altså at have overtrådt nogle regler.
Når du eller kunden har udvist culpøs adfærd i en handel, har der været udvist uagtsomhed eller forsæt (forsæt betyder ’med vilje’). Man kan altså blive pålagt ansvar, hvis man ved uagtsomhed eller forsæt har forvoldt skade på en vare.
For en god ordens skyld tager vi lige et eksempel. Hvis du som webshopejer har taget en vare ind i forbindelse med en reklamation og har transporteret den uhensigtsmæssigt ved at tabe den fra en ladvogn, hvor den ikke var fastspændt, har du handelt uforsvarligt og kan have pådraget dig culpaansvar (ansvar på grund af culpøs adfærd). Du er derfor erstatningsansvarlig, såfremt de generelle erstatningsansvarsbetingelser er opfyldt.

Hændelig undergang
Hændelig undergang dækker over noget, der er sket ved et tilfælde. Det kan være en vare, der går til grunde, uden hverken du eller kunden kan tillægges ansvaret på grund af culpøs adfærd. Hændelig undergang kan eksempelvis være en pakke, der bliver væk i posten eller varer, der bliver ødelagt på grund af brand i en lagerbygning. Hvem, der har ansvaret for hændelig undergang, kommer an på, hvilken situation der er tale om. Ved levering af en vare til en forbruger, har du ansvaret for hændelig undergang, indtil varen er leveret. Du er altså forpligtet til at sende forbrugeren en ny vare, hvis den oprindelige vare bliver væk i posten. Benytter forbrugeren sig efter købet af sin fortrydelsesret, er det forbrugeren, der har ansvaret for varens hændelige undergang, indtil varen er kommet frem til butikken.

Ond tro
Når vi jurister bruger udtrykket ’ond tro’, er det typisk i forbindelse med køb af varer, der har været sat urealistisk meget ned. Ond tro indebærer, at køberen vidste eller burde have vidst, at der var tale om en prisfejl. Vælger kunden at købe varen, selvom han ved, der er tale om en prisfejl, handler han i ond tro. Reglerne i sådan et tilfælde er, at kunden ikke kan fastholde købet. Dermed er der ikke indgået en bindende aftale, og du kan som sælger annullere købet.