Hvad kan vi hjælpe med?

Beregningsværktøj: Købe eller lease?

Leasing har mange fordele for virksomheder, der skal erhverve udstyr. Det gælder særligt små og mellemstore virksomheder. Leasing tillader virksomheder at foretage anskaffelser uden at binde kapital til finansiering af udstyret.

På trods af åbenlyse fordele ved leasing af udstyr er det nødvendigt, at du sammenligner de faktiske omkostninger forbundet med leasing med omkostningerne ved køb. Vi har udviklet et værktøj, der hjælper dig med at træffe beslutningen.

Begrænsninger og økonomiske forudsætninger

Du kan kun anvende beregningsværktøjet på driftsmidler eller store IT anskaffelser, som kan betegnes som driftsmidler, da afskrivningsprocenten for driftsmidler er anvendt i beregningen.

Hvis du ønsker en vurdering af leasing eller anskaffelse af skibe eller ejendomme skal du benytte en anden afskrivningsprocent.

Det skal bemærkes, at beregningsværktøjet, som alle andre modeller, forenkler virkeligheden.

Beregningsværktøjet baserer sig på følgende forudsætninger:

Ved køb bliver udstyret finansieret 100 % gennem lån.

Ved udløb af perioden, både ved leasing og køb, afhændes udstyret.  Der er ikke i modellen indregnet en scarpværdi/købspris ved leasingperiodens udløb.

Leasingaftalen skal anses som leasing af de danske skattemyndigheder.

Virksomheden har positiv skattepligtig indkomst, således at skattefradrag kan udnyttes.

Eksempel

For at vise funktionerne i udregningsværktøjet har vi udarbejdet et praktisk eksempel, der viser omkostninger ved køb og omkostninger ved leasing af typiske computerpakker.

En ejer af en mindre virksomhed ved ikke, om han/hun skal lease eller købe it-udstyret, som han/hun har fundet frem til på internettet. Ejeren bruger beregningsmodellen for at se, hvilken mulighed der er mest fordelagtig.

For at beregne omkostningerne ved leasing har man brug for at vide følgende (tallene i eksemplet er fiktive):

Selskabsskatteprocent: 25 %

Lasingperioden i år: 3 år

Månedlig leasingydelse: 715 kr.
Engangsforudbetaling på 2.500 kr. (10 %)

For at beregne omkostningerne ved køb har man brug for at vide følgende (tallene i eksemplet er fiktive):

Selskabsskatteprocent: 25 %

Lånets løbetid i år: 3 år

Den årlige rente der kan lånes til for køb af it-udstyr: 9 %

Prisen på udstyret: 25.000 kr.

Skattemæssige afskrivninger: 25 % (saldometoden)

Som det fremgår af beregningen, vil det i dette tilfælde på lang sigt være en fordel på 957 kr. for ejeren ved at lease.

Se værktøjet til højre for at sammenligne omkostninger ved at eje med omkostningerne ved at købe it-udstyret.

Dog skal det bemærkes, at der i moddelen ved køb er en driftsmiddelsaldo efter år 3 på 10.547 kr. Der er indsat en scarpværdi/omkostning på 2.637 kr., som er udtryk for skatteværdien af driftsmiddelsaldoen.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.